En kold morgen i 1748 står en gruppe forhutlede voksne og børn på kajen i Københavns Havn. De fryser og er bange. I flokken er der Johan på 15 år, Daniel er 13½  og Jacob er kun 12 år. Tugthuset, hvor de har været spærret inde, er blevet overfyldt. Så om bare få timer skal de ombord på et skib, der vil sejle dem til De Vestindiske øer. Her skal de arbejde som ligesom de slavegjorte. Turen over Atlanten bliver barsk, tager mange uger, flere vil dø undervejs. 

Hvad havde de gjort?
Der kunne være mange grunde til, at børne-straffefangerne var kommet i tugthus. Måske havde de stjålet et brød eller prostitueret sig for mad. Måske havde de begået mord eller bare tigget uden tilladelse. I tugthusene blev fangerne især sat til bl.a. at væve og spinde. De arbejdede hårdt og blev udnyttet af Staten som gratis arbejdskraft. Den form for strafarbejde var meget almindelig i 1700-tallet. På den måde tjente fængselsvæsenet penge, som de kunne drive fængslerne for.

Danske straffefanger blev slaver
Sejladsen til De Vestindiske Øer var en del af det, man kalder trekantshandel (se afsnit om Trekantshandelen). I kolonierne på de Dansk Vestindiske Øer kunne man ikke skaffe sorte slaver nok til arbejdet i sukkerplantagerne. Derfor begyndte man at sende danske straffefanger til øerne. De danske straffefanger havde stort set samme lave status som de sorte slavegjorte. Det var ekstremt hårdt at arbejde i sukkerplantagerne, men der var dog fordele ved at være en hvid slavegjort. For når de havde udstået den tugthusstraf, de havde fået i Danmark, fik de et lod jord ved plantagerne og en pose tobak. Sandsynligheden for, at man levede så længe, var til gengæld ikke stor. De fleste danske slavegjorte levede i gennemsnit kun 3 år efter deres ankomst.

Straffen var hård, hvis du stak af
En del slavegjorte stak af – eller prøvede. Straffen var hård. Var man borte 8 dage, blev man straffet med 150 slag. Hvis man var væk 12 uger, skulle man miste et ben og var man væk 6 måneder, blev man henrettet.

Børn og arbejde i Danmark
I 1700-tallet var det helt almindeligt, at børn arbejdede. De hjalp i marken, i køkkenet, med at passe børn eller lave mad fra de var ganske små.

Den dag i dag mærker du resterne af den tids børnearbejde. F.eks. stammer efterårsferien fra gamle dage, hvor der blev taget hensyn til, at børn skulle hjælpe deres forældre med høsten. Man kaldte ligefrem ferien for ‘kartoffelferien’. Da børnene alligevel ikke kom i skole i det tidsrum, kunne lige så godt lukke skolen og lade børnene holde ’høstferie’.
I 1739 kom de første regler, som sørgede for, at børn skulle have ret til at komme i skole, og at hvert sogn skulle etablere skoler og ansætte lærere.
I 1873 fik Danmark de første regler mod sundhedsfarligt børnearbejde. Loven forbød f.eks. børn under 10 år at arbejde på fabrikker.

Men børnearbejdet blev ikke helt afskaffet for det var umuligt for mange familier at overleve uden børnenes hjælp. Desuden mente man, at det var sundt for børn at arbejde.
I mange dele af verden er der stadig børn, der arbejder hårdt for at hjælpe deres familier med at skaffe penge nok til mad og bolig.

Fritidsjob i dag
Her i Danmark er børnearbejde i dag i de fleste tilfælde blevet til fritidsjob. Der er dog stadig nogle børn og unge, der arbejder for og sammen med deres forældre – f.eks. i landbruget. Og der er givetvis stadig børn med fritidsarbejde, der afleverer deres tjente penge – eller nogle af dem – til forældrene.
Det er dog mest almindeligt, at børn og teenagere i Danmark arbejder for at få penge til sig selv og ikke fordi deres familie sulter.