DE FORSVUNDNE SLAVESKIBE
Året er 1709, og de to skibe ‘Fridericus Quartus’ og ‘Christianus Quintus’ er klar til at sejle over Atlanterhavet med 840 afrikanske slavegjorte ombord og en besætning på cirka 80 mand. Skibene skal sejle fra Guldkysten, i det nuværende Ghana. De slavegjorte skal sælges på øen Sankt Thomas, som er en af øerne i de daværende danske kolonier i Dansk Vestindien. Men rejsen tager en dramatisk drejning.
Skibene sejlede helt forkert
På Atlanterhavet sejlede skibene fuldstændig forkert. Det var de hollandske styrmænds skyld, mente nogle. Nej, det var kompasset, der viste forkert, mente andre. Men lige meget hvad, så anede besætningerne på skibene ikke, hvor de var. Heldigvis stødte de på øen Santa Catalina, hvor nogle skildpaddefangere kunne fortælle dem, hvor de befandt sig- det var, til deres overraskelse omkring 2.200 km (1200 sømil) fra Sankt Thomas, hvor de skulle hen. 2.200 km svarer omtrent til afstanden fra København til Barcelona!
De sejlede forkert igen
Nu prøvede skibene, om de kunne nå Panamas kyst, men endnu engang sejlede de forkert og landede et sted ved Costa Rica i bunden af Det Caribiske Hav. Situationen på skibene blev desperat. Besætningen forlangte at få deres løn udbetalt, og at få lov til at rejse hjem. Det nægtede kaptajnen på skibet Fridericus Quartius i første omgang. Men da besætningen truede med mytteri, måtte kaptajnen overgive sig. På det andet skib, Christianus Quintus, skete der nogenlunde det samme.
Søfolkene brød pengekisten op
Besætningen brød skibets pengekiste op og fordelte guldet mellem sig. Alle de tilfangetagne slavegjorte blev sluppet fri. Af de oprindelige 840 mennesker fra Ghana var der nu kun omkring 700 i live. (Dengang regnede man nemlig kynisk med, at 16-20 % af de slavegjorte døde på de lange rejser på grund af de elendige forhold på skibene og sygdomme som malaria, gul feber og dysenteri). Til sidst ødelagde besætningen begge skibe. På det ene skib skar de ankertovet over, så skibet drev til havs og sank. Det andet skib satte de ild til.
HVAD ER KLIMAMATCH?
Klimamatch er en konkurrence, et spil, et læringsmiljø lavet primært til udskolingen af DMI og Rigsarkivet i samarbejde. Deltagelse og udnyttelse er gratis.
Læs mere her
FAKTABOKS X: Hvad er en sømil?
En sømil er 1852 meter.
Den internationale definition af ’sømil’ blev officielt vedtaget i 1929 under en international konference. Sømil blev indført som en fælles standard for at gøre det lettere at kommunikere og planlægge i den maritime sektor. Når man havde en fælles måleenhed kunne søfolk navigere og kortlægge ruter mere præcist og ”forstå hinanden” på tværs af landegrænser. I dag er sømil og hastighedsenheden, ’knob’ stadig de foretrukne enheder for hastighed og afstand til søs. Knob er antal sømil, man sejler pr time.
Hvordan kunne det gå så galt?
Man kan spørge sig selv, hvordan de kunne tage sig så meget fejl i navigationen. Den fejl, der skete for besætningen på de to skibe, svarer til, at man har planlagt at køre til København, men man ender i Barcelona. Men det er slet ikke så mærkeligt, når man ser på, hvordan man navigerede til søs i 1709. Dengang var der nemlig slet ikke det samme udstyr til rådighed som i dag.
Mursten afslørede, at skibene (sandsynligvis) er danske
Danske marinearkæologer har i 2023 fundet rester fra to skibe, der ligger på lavt vand ud for Cahuita Nationalpark i Costa Rica. Det kan være, at det er de to danske skibe ”Fridericus Quartus” og ”Christianus Quintus”. Et særligt spor er nogle mursten, som skibene havde med fra Danmark . Murstenene skulle bruges til byggerier i Dansk Vestindien. Forskere har analyseret leret i stenene, og det tyder på, at stenene ligner de sten, der i 1700-tallet blev produceret på to store teglværker i Danmark. Nu skal det undersøges nærmere, før man med sikkerhed kan sige, om der er tale om de to danske skibe.
HVAD VED VI? : SKIBSDRENGENS BESKRIVELSE
Dokumentet længere nede er skrevet af en ung skibsdreng, der var ombord på et af skibene. På nutidsdansk lyder teksten cirka sådan her:
Jeg hedder Christian Hansen og var 14 år, da jeg i 1710 sejlede som skibsdreng på slaveskibet Fredericus Quartus. På rejsen druknede vores kaptajn og to andre mænd, da deres båd kæntrede ved kysten. Jeg var med, men blev reddet.
Vi sejlede længe uden at vide præcis, hvor vi var. Ved en ø mødte vi et engelsk skib, der gav os mad og skildpadder og lovede at hente forsyninger til os i Jamaica. Senere nåede vi til kysten ved Portobello i Sydamerika.
Ombord blev folkene vrede, fordi de ikke havde fået løn. Kaptajnen nægtede at betale, og snart brød nogle af søfolkene ind i kahytten og delte guldet mellem sig. Jeg fik også en del – 32 rigsdaler.
Kort tid efter blev skibet sat i brand, og vi flygtede over på engelske skibe. Det andet danske skib gik også tabt. Rygterne sagde, at deres kaptajn havde ladet folkene tage guldet og sejle væk. Flere af dem bosatte sig i Portobello og skiftede religion.
Sådan endte vores rejse – med oprør, flugt og et brændende skib.
OPGAVER
Laver I mindst 50% af disse opgaver kan din lærer udløse 10.000 points i Klimamatch-webapp’en og jeres chancer for at vinde 1. (25.000 kr.) eller 2. præmie (5000 kr.) er endnu større.
Hvad er Klimamatch: LÆS MERE
Hvordan udløser jeg points som lærer?: LÆS MERE
I dag har man flere forskellige hjælpemidler til at finde vej. Hvis du har en smartphone, kan du fx. hurtigt finde din position og tilrettelægge en rute fra A til B, men du ved ikke nødvendigvis selv hvilke længde-og breddegrader du befinder dig på, selvom din GPS i telefonen allerede ved det. Brug knappen nederst for at finde koordinaterne til opgaverne.
TIPS : På dette site kan du finde din position i længde- og breddegrader
OPGAVE 1
HVOR ER DU?:
Hvor er du lige nu?
Skriv by/adresse koordinaterne (kun 2 decimaler) på længde- og breddegrader
OPGAVE 2
HVORDAN ER DET?
Hvordan er vejret, hvor du er lige nu?
-Hvad er temperaturen?
-Hvad er vindretningen?
-Overskyet/sol/regn?
Mål selv vindretningen eller gå ind på DMI.dk og tjek vejret lige hvor du er.
OPGAVE 3
HVOR VAR DU?:
Hvor var du i juli sidste år?
Beskriv med koordinater og tag screendump fra Google Earth
OPGAVE 4
HVOR VILLE DU VIRKELIG GERNE VÆRE?:
Beskriv med koordinater og tag screendump fra Google Earth
OPGAVE 5
HVORDAN ER VEJRET DER HVOR DU GERNE VIL VÆRE?:
-Hvad er temperaturen?
-Hvad er vindretningen?
-Overskyet/sol/regn?
Mål selv vindretningen eller gå ind på DMI.dk og tjek vejret lige hvor du er.
OPGAVE 6
Beskriv en rejse med 5 koordinater. F.eks. København->Malmø->Ystad->Bornholm->Rønne
Det kan være både en meget kort eller en meget lang rejse.
Hvis den er meget kort, så skal der måske flere decimaler på længde- og breddegrader