HVAD ER EN SKIBSJOURNAL?
Han stod i bidende kulde og noterede, hvilken retning vinden kom fra. Han noterede også temperaturen. Alt blev skrevet ind i den skibsjournal, som han havde til opgave at udfylde hver eneste dag – flere gange om dagen. Hvad han ikke vidste, var, at hans notater en dag – mange år senere – ville ende i hænderne på danske klimaforskere, og at hans møjsommelige arbejde ville hjælpe fremtidens eksperter med at forstå både vejr og klima bedre.
Hvor ved vi det fra?
Vi kan takke skibenes skibsjournaler for, at vi i dag kan få indblik i, hvad der skete ombord på skibe, som sejlede for flere hundrede år siden. En logbog er en slags dagbog, der føres ombord på skibe. Logbogen fungerer som en kladde til den egentlige skibsjournal.
Vinden var altafgørende for navigationen i gamle dage, hvor man kun havde sejl at komme frem med. Kaptajner på danske skibe var derfor forpligtede til at føre både skibsjournaler og logbøger på deres rejser. Kaptajnen skulle registrere de konkrete vejrforhold og begivenhederne ombord. Skibsjournalen skulle dokumentere, at alt foregik efter reglerne til søs. Derfor blev den også vigtig, hvis man senere skulle undersøge fx en ulykke under rejsen. Man fører stadig skibsjournaler den dag i dag..
HVAD ER KLIMAMATCH?
Klimamatch er en konkurrence, et spil og et læringsmiljø, udviklet i samarbejde mellem DMI og Rigsarkivet – primært til brug i udskolingen.
Det er gratis at deltage og benytte materialet.
Værdifulde informationer om vejret
Skibsjournalerne indeholder informationer om tryk-, vind-, strøm-, is- og temperaturforhold. Der skulle fx også stå, hvilke sejl der blev hejst. Sejlene skulle nemlig passe til vindforholdene – ellers kunne skibet ikke sejle optimalt. Det var ofte i den sammenhæng, der skete skader. Hvis man havde sat for mange eller for store sejl i kraftig vind, kunne masten f.eks. knække. Informationer om sejlene kunne bruges til at udpege, hvem der havde ansvaret, og om nogen skulle drages til ansvar eller straffes.
Historisk vindviden til nutidens klimaanalyser
De gamle data fra historiske skibsjournaler er en skattekiste for nutidens klimaforskere. De mange observationer af f.eks. vindens retning og hastighed kan bruges til at kortlægge, hvor højtryk og lavtryk befandt sig på bestemte tidspunkter i historien. Oplysningerne udvider vores forståelse af, hvordan nutidens vejr og klima har ændret sig i forhold til fortiden.
I spillet Klimamatch, udviklet af Rigsarkivet og DMI, hjælper unge med at “rette” den kunstige intelligens, som allerede har forsøgt at læse de håndskrevne notater. Eleverne får præsenteret små bidder af data og skal skrive hvad de tror der står. Af og til vil de læse journalerne bedre end computeren. På den måde er eleverne med til at verificere klimadata der bruges i forskning.
Værdifulde informationer om vejret
Skibsjournalerne indeholder værdifulde informationer om tryk-, vind-, strøm-, is- og temperaturforhold. Der skulle fx også stå, hvilke sejl der blev hejst. Sejlene skulle nemlig passe til vindforholdene – ellers kunne skibet ikke sejle optimalt. Det var ofte i den sammenhæng, der skete skader. Hvis man havde sat for mange eller for store sejl i kraftig vind, kunne masten f.eks. knække. Informationer om sejlene kunne bruges til at udpege, hvem der havde ansvaret, og om nogen skulle drages til ansvar eller straffes.
Historisk vindviden til nutidens klimaanalyser
De gamle data fra historiske skibsjournaler er en skattekiste for nutidens klimaforskere. De mange observationer af f.eks. vindens retning og hastighed kan bruges til at kortlægge, hvor højtryk og lavtryk befandt sig på bestemte tidspunkter i historien. Oplysningerne udvider vores forståelse af, hvordan nutidens vejr og klima har ændret sig i forhold til fortiden.
OPGAVER :
Løs ca. 50 % af opgaverne og din lærer kan udløse 13.000 points i Klimamatch’app’en
Du spørger : Hvad er Klimamatch-app’en? Kig her: SPIL KLIMAMATCH
OPGAVE 1: Hvor sejlede skibet i september 1877?
På udsnittet ovenfor finder du et eksempel på en side i en skibslogbog med både koordinater og ruteinformationer.
Koordinaterne viser hvor skibet var på forskellige tidspunkter. Brug Google Maps til at indtegne den præcise rute skibet har sejlet.
For at gøre dette skal du første oprette en MAP i Google Maps og derefter taste koordinaterne ind.
Du finder skibets position under “Paaværende Plads”.
Eksempel med den første linie under “Paaværende Plads”.:
I Google Maps skriver du koordinaterne ovenfor sådan her: 58.10, 3,05 og plotter det ind. Så skulle du gerne finde ud af, at skibet har været et sted ude i havet vest for Stavanger. Tjek selv.
Fortsæt således med resten af koordinaterne til du har hele ruten. Hvis du pludselig får et sted frem langt fra ruten har du nok tastet forkert ind.
FAKTABOKS:
Hvad skriver man typisk i en skibsjournal?:
Daglige Notater:
-Skibets position (bredde- og længdegrad)
–Vejrforhold: Vindhastighed, vindretning, temperatur og barometertryk
-Sigtbarhed og havforhold: Hvor godt kan man se, og hvordan ser bølgerne ud
-Sejladsforhold og kurs:Hvilken retning sejler skibet, og ændres kursen?
-Skibets hastighed: Ændrer skibet hastighed undervejs?
–Sejl: Hvilke sejl er sat?
Navigationsoplysninger:
-Sejlede afstande: Hvor langt har skibet sejlet?
-Brug af navigationsudstyr: Hvilke instrumenter bruges til navigation?
-Navigationsfarer: Er der eventuelle farer som isbjerge eller rev?
Hændelser og observationer:
Særlige hændelser: Uheld, skader, sygdomme eller dødsfald ombord.
Besætningens adfærd: Hvordan opfører besætningen sig? Har der været behov for fx bøder, advarsler eller irettesættelser (kaldet disciplinære handlinger)?