LAURA MÆRSK - ET GRØNT CONTAINERSKIB

Når du køber sneakers, tøj eller elektronik, kan du være sikker på, at mange af varerne har rejst flere tusinde kilometer i en container ombord på et kæmpe containerskib. Alle de mange kilometer til søs kræver brændstof, og det medfører udledning af CO₂ til atmosfæren. Ønsket om at nedbringe dette CO₂-udslip fik et dansk rederi til at udvikle et skib, der kan sejle mere bæredygtigt. Skibet hedder Laura Mærsk – og det er det første af sin slags i verden.



Skibet Laura Mærsk var det første containerskib i verden, der begyndte at sejle på det nye og mindre klimabelastende brændstof e-metanol. Efterhånden er flere og flere rederier interesserede i e-metanol. Det giver en større efterspørgsel på de nye brændstoffer. Og det betyder rent faktisk, at de forskellige rederier indirekte hjælper hinanden med at skabe et bedre marked for at producere de ”grønnere” brændstoffer til skibene. 

Vil være CO2 neutrale i 2040
Det var i 2020, det danske rederi Mærsk A/S besluttede at bygge containerskibet Laura Mærsk, og i 2023 var skibet færdigt. Rederiet ønsker at nedbringe sit CO2 udslip med 35% i 2030. Det er målet, at brændstofferne til rederiets skibe skal være helt CO2 neutrale i 2040. Det kræver, at der gøres noget ved skibene. Derfor har rederiet bestilt 60 nye skibe af samme type som Laura Mærsk – blot større. Disse skibe skal erstatte nogle af de nuværende skibe.

HVAD ER KLIMAMATCH?
Klimamatch er en konkurrence, et spil, et læringsmiljø lavet primært til udskolingen af DMI og Rigsarkivet i samarbejde. Deltagelse og udnyttelse er gratis.
Læs mere her

Metanol og dermed også e-metanol ligner vand men er ret farligt hvis man drikker det. Det kaldes også træsprit. Kilde: Wiki Commons
Metanol og dermed også e-metanol ligner vand men er ret farligt hvis man drikker det. Det kaldes også træsprit. Kilde: Wiki Commons

FAKTABOKS

Om containertrafik og CO2 udslip
Mærsk A/S råder over 10-12% af alle containerskibe i hele verden. Rederiet ejer omkring 300 skibe og har 400 skibe, som de lejer fra andre rederier. Alle disse skibe sejler typisk på diesel, et fossilt brændstof. Derfor er Mærsk med til at udlede store mængder CO2, og rederiet ønsker at tænke i nye og mindre klimabelastende brændstoffer.
Globalt set stod den internationale skibsfart i 2018 for omkring 3% af de samlede CO₂- udledninger. Ud af de 3% stod Mærsk for omkring 3,7%. Det svarer til, at Mærsk stod for 0,11 % af verdens CO2 udslip på det tidspunkt.

(Kilder: Klimamonitor og Mærsk A/S)

Laura Mærsk. Kilde: Wiki Commons

Det er ikke kun Mærsk, der synes, e-metanol-skibe er en god idé
Rådet for Grøn Omstilling er en dansk uafhængig miljøorganisaHon, der arbejder for at fremme bæredygtig udvikling af samfundet. I 2023 udtalte rådets klima- og transportrådgiver, Rasmus Bjerring Larsen:

”Det er et stort skridt for søfartens fossile exit-plan, at det første containerskib nu kan sejles udelukkende med grønne brændstoffer. Den globale søfart skal over de næste år erstatte 300 mio. tons fossilt brændstof med grønne brændstoffer bygget på sol og vind. Opgaven er enorm og søfarten har alt for længe siddet på hænderne. Derfor er det svært at overvurdere betydningen af, at vi nu endelig går fra ord til handling.”

FAKTA OM LAURA MÆRSK

Antal containere
Laura Mærsk kan sejle med 2.100 containere. Laura Mærsk er et lille skib sammenlignet med andre skibe i Mærsks flåde. Andre skibe kan være 2,5 gange så store og rumme op til 9 gange så mange containere.

Hvis man satte alle containerne på en lang række, ville de strække sig over 13 km. Det svarer til 2 gange længden på Øresundsbroen mellem Danmark og Sverige.

Den samlede vægt på de 2.100 containere er 32,614 tons – og det svarer til omkring 5000 afrikanske elefanter.

Skibets mål:
172 meter langt
47 meter højt (fra køl til mastetop)
32,2 meter bredt

Hvad er e-metanol og Power-to-X?
E-metanol fremstilles på det, der hedder Power-to-X anlæg i en proces, der er forklaret her:

1. Vedvarende energi fra sol, vind, vand bliver brugt til at producere strøm2. Strømmen bruges ti at spalte vand - H2O til H2 og O2. Det sker i en proces der hedder elektrolyse. Brinten kan nu bruges til at fremstille e-metanol 3. Der skal også bruges kulstof - C - til at lave e-metanol. Kulstof kan bl.a. komme fra røggas i kraftværker eller fra biogasanlæg. 4. Ved at koble brint (H2O) og kulstof (C) kan man fremstille e-metanol. E-metanok er en kulbrinte, som også kaldes træsprit.
1. Vedvarende energi fra sol, vind, vand bliver brugt til at producere strøm 2. Strømmen bruges ti at spalte vand – H2O til H2 og O2. Det sker i en proces der hedder elektrolyse. Brinten kan nu bruges til at fremstille e-metanol 3. Der skal også bruges kulstof – C – til at lave e-metanol. Kulstof kan bl.a. komme fra røggas i kraftværker eller fra biogasanlæg. 4. Ved at koble brint (H2O) og kulstof (C) kan man fremstille e-metanol. E-metanok er en kulbrinte, som også kaldes træsprit.

Hvorfor sejler alle skibe ikke bare på e-metanol?
Der er flere grunde Hl at verdens containerskibe ikke sejler p. e-metanol endnu.

• Det kræver nye skibe med en anden type motorer, der kan sejle på det nye brændstof.
• Der er endnu ikke Power-to-X anlæg nok til at forsyne alle skibe med e-metanol.
• Der er andre transportformer, som gerne vil have brændstoffer, der er produceret på Power-to-X – det gælder fx. lastbiler og fly. Derfor er der endnu ikke nok til alle.
• Brændværdien for e-metanol er kun det halve af fossilt brændstof. Brændværdi er et udtryk for, hvor stor en mængde varme, der udvikles, ved fuldstændig forbrænding* af et stof. Derfor skal der bruges dobbelt s. meget e-metanol som af det fossile brændstof. Desuden er e-metanol dobbelt så dyrt som fossilt brændstof. Derfor er det ikke helt enkelt at skelne fra almindelig metanol til e-metanol.

Det er nok mest sandsynligt, at fremtidens brændstof kan blive et mix af e-metanol og brændselsceller og mæske skibe, der drives på atomkraft.

*Ved en fuldstændig forbrænding omdannes alt til CO2 og H2O.

Metanol
Metanol er en alkohol og kaldes ogs. træsprit. E-metanol er en mere bæredygtig udgave af almindelig metanol. Begge molekyler har den kemiske formel CH3OH. E’et i betegnelsen e-metanol står for, at brændstoffet produceres ved hjælp af elektricitet.

Skibet Laura Mærsk grafisk
Illustration: Mærsk A/S

OPGAVER

Løs ca. 50 % af opgaverne og din lærer kan udløse 10.000 points i Klimamatch’app’en
Du spørger : Hvad er Klimamatch-app’en? Kig her: SPIL KLIMAMATCH

OPGAVE 1: Containervarer
Find tre eksempler på varer, som er kommet med container til Danmark. Det kan f.eks. være noget af det tøj, du har på.
Undersøg, hvad en typisk last med et containerskib består af.
Prøv at undersøge, hvilke varer der typisk kommer fra Asien til Danmark og fra andre Europæiske lande til Danmark.

OPGAVE 2: Kig på skibsfarten her og nu

VESSELFINDER er et website, hvor man realtime kan følge de største skibe på havet. Det du ser, er antallet af skibe og deres position lige nu i dette øjeblik.

Gå ind på linket her: https://www.vesselfinder.com/

Hvis du klikker på det enkelte skib, får du navn og info og evt. også et billede. Prøv at zoome ind på det nærmeste hav tæt på dig og find fire skibe. Notér hvor de kommer fra, og hvor de skal hen. Skibene har flere farver. Hvad repræsenterer de røde, og hvor kan du se nogle af dem?Kan du regne ud, hvorfor de røde befinder sig bestemte steder.

Eksempel fra Vesselfinder
Eksempel fra Vesselfinder

Privacy Preference Center