DE FORVRÆNGEDE KORT- OM MERCATORPROJEKTION
Hun har sat sig godt til rette i flysædet på sin første flyrejse alene – fra København til Seattle i USA. Efter flyet er lettet falder hun i søvn og vågner flere timer senere. Da hun kigger ud af vinduet, får hun et chok! Under hende er der isbjerge og gletschere! Åh nej – er hun endt på det forkerte fly? Hun skulle jo til USA. Der må jo ligesom bare være vand og land imellem? Heldigvis kan kvinden ved siden af berolige hende med, at den korteste vej imellem København og Seattle faktisk går hen over Grønland. Fordi Jorden er en kugle. Pyh.
På havet brugte man forvrængede kort.
Sejlruter er ikke det samme som flyruter, men princippet kan minde om hinanden – især ved rejser over Atlanten.
I gamle dage sejlede man ofte efter et kort, som forvrænger størrelserne. Det kort, man brugte, kaldes Mercator-projektionen. Det lyder mærkeligt, men denne projektion var rigtig god, når man skulle finde vej på havet. Her får du en forklaring:
HVAD ER KLIMAMATCH?
Klimamatch er en konkurrence, et spil, et læringsmiljø lavet primært til udskolingen af DMI og Rigsarkivet i samarbejde. Deltagelse og udnyttelse er gratis.
Læs mere her
Hvad er Mercator-projektionen?
En Mercator-projektion er et kort, hvor Jordens kuglerunde form er gjort flad. Men når man gør en kugle flad, må man starte med at klippe den op, som du kan se i filmen her:
Sådan skaber man en Mercator projektion
Her er en forklaring, på hvordan man skaber en Mercator-projektion: Forstil dig et stykke papir, som du ruller sammen, så det bliver til en cylinder. Placer Jorden indeni således, at Ækvator rører cylinderen. Se for dig et lys i midten af Jorden, som skinner ud på cylinderens overflade, der projicerer jordens billede ud på cylinderen. Til sidst folder du cylinderen ud til et fladt kort. Fordi Jorden er rund og cylinderen er lige, bliver landene forvrænget mere og mere, jo længere væk de er fra Ækvator.
Mercator-kort er ikke velegnet til landkort
Forvrængningerne i Mercator-projektionerne er så store, at de ikke er velegnede til landkort. Men hvorfor er de så gode til navigation på havet? Det er de, fordi de er ”vinkeltro”, det vil sige, de viser retningerne korrekt. Man kan altså lægge en fast kurs til sin destination, når man starter med at sejle, og så kan man holde denne kurs hele vejen til sit mål. Selve sejlturen bliver godt nok lidt længere end nødvendigt. Men især i gamle dage var det en kæmpe fordel, at man ikke behøvede at justere sin kurs undervejs. Det var nemlig svært at bedømme sin position på det åbne hav, før man havde GPS og andet avanceret udstyr. Derfor kunne man nemt komme til at sejle forkert. Det var langt bedre med en mindre omvej end at miste orienteringen på det åbne hav.
Et eksempel:
Lad os sige, at du skal sejle fra Sendai (Japan, 38°9’N, 140°55’E) til San Francisco (37°37’N, 122°22.5’W). De to byer ligger næsten på samme breddegrad. Nu kan du vælge 2 sejlruter, der her er indtegnet på hvert sit sfæriske kort, som efterligner en kugle:
1. Hvis man sejler via en Mercator-projektion, vil ruten på en globus (eller på et ‘sfærisk’ kort) se ud som på den venstre illustration. Det er den længste rute, hvor man til gengæld kan holde den samme kurs hele vejen fra start til slut. Som kortet viser, kan man sejle næsten langs en breddegrad og stik øst hele vejen. Denne rute er 4580 sømil (8482 km) lang. (Det kaldes også en Loxodrom-rute. Selve Mercatorkortet er ikke vist her).
2. Hvis man sejler den korteste vej, vil ruten se ud som på det højre kort. Denne rute kræver til gengæld, at man hele tiden justerer sin kurs. Det kan du se ved, at ruten begynder i ”A” ved 38°N og ender i ”B” ved 37°N, men undervejs har man sejlet via punktet ”V” som ligger på cirka 51°N. Man starter altså med at sejle mod nord til punktet ”V”, og derefter sejler man mod syd til punktet ”B”. Denne rute kaldes også en storcirkelkurs eller en ‘ortodrom’, som betyder ”lige linje”. I eksemplet er ruten 4337 sømil (8032 km) lang.
Kort påvirker vores forståelse af verden
De forskellige kort handler ikke kun om geografi. De påvirker også vores opfattelse af verden. I Mercator-projektioner bliver landområder på den nordlige halvkugle særligt store. Det gælder især Europa og Nordamerika, som kan komme til at fremstå mere betydningsfulde, fordi de ser større ud, end de i virkeligheden er
Hvem fandt på Mercatorprojektionen?
Det var den flamske kartograf Gerhard Mercator (1512–1594), der udviklede det, vi i dag kalder Mercator-projektionen.Han kaldte kortet ”Ny og forbedret beskrivelse af Jorden”, tilpasset til brug for navigation.
OPGAVER :
GIVER 10.000 BOOSTERPOINTS
OPGAVE 1:
Hvilke misforståelser kan en Mercatorprojektion give?
Diskutér, hvilke misforståelser der kan opstå, hvis man ikke ved, at et Mercator-kort forvrænger landenes størrelser og fx gør Grønland næsten lige så stor som Afrika.
OPGAVE 2: Undersøg sejlruter på et sfærisk kort
Du skal bruge en globus eller et godt sfærisk kort.
Prøv nu at indtegne/markere mindst
2 ruter fra Europa til USA. Der skal være forskel på deres nord-syd-retning.
2a: Undersøg nu, på hvilken af ruterne, vinklerne ændrer sig mest i forhold til længde og breddegrader.
2b: Diskuter, hvorfor der er denne forskel.