TREKANTSHANDLEN - EN FORRETNING MED VIND I SEJLENE
Kaptajnen er klar. Skibet er klar. Og det er lastet tungt med slaver fra Afrika, der skal sejles til De Vestindiske Øer. Mon han tænker over, hvor brutalt det er at sejle med mennesker for at sælge dem? Eller er han mere optaget af, om han får medvind på turen?.
Mennesker blev solgt som slaver
Omkring 1400-tallet begyndte et stort og brutalt handelssamarbejde mellem Europa, Afrika og Amerika. Man bruger begrebet trekantshandel om denne handel.
Trekantshandlen var en rå handel, fordi nogle af ”varerne” rent faktisk var mennesker, som blev sejlet fra Afrika til bl.a. Amerika, hvor de blev solgt som slaver.
Man fandt på trekantshandlen, fordi Amerika kunne bruge slaver samt varer som guld og elfenben, mens Europa gerne ville købe sukker, tobak, rom og bomuld af Amerika. Europa kunne bl.a. videreforarbejde bomulden og sende brændevin, rom og våben til Afrika. Våbnene blev bl.a. brugt af afrikanske handelsmænd og herskere, så de kunne udvide deres magt.
Trekantshandlen gav på den måde en balance i handelen mellem flere områder, og skibene kunne sejle med last under hele rejsen – det vil sige både den ene og den anden vej, så de ikke var tomme på noget tidspunkt.
HVAD ER KLIMAMATCH?
Klimamatch er en konkurrence, et spil, et læringsmiljø lavet primært til udskolingen af DMI og Rigsarkivet i samarbejde. Deltagelse og udnyttelse er gratis.
Læs mere her
Danmark var med i trekantshandlen
I 1600-tallet blev Danmark en del af denne trekantshandel. Den danske stat oprettede handelskolonier i 1600-tallet på bl.a. Guldkysten i Ghana og i de Vestindiske Øer i Caribien. Således fik Danmark adgang til sukker og rom fra de vestindiske sukkerplantager. I årene fra 1660’erne til begyndelsen af 1800-tallet sejlede der omkring 430 skibe med slaver under dansk flag. Omkring 100.000 slaver blev sejlet fra Afrika til de Vestindiske øer i den periode. Her blev slaverne solgt, og pengene blev bl.a. brugt til at købe sukker og rom. Den danske finansminister Ernst Schimmelmann og hans slægt var blandt landets rigeste. De deltog også i handlen. De ejede fire plantager med mere end 1.000 slaver, og det indbragte dem omkring 350 tons sukker og 175.000 liter rom hvert år. I slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet producerede man også rom af det sukker, som blev købt i Amerika. Alene i Flensborg – som dengang hørte under Danmark – var der omkring 70 rombrænderier, som gjorde mange købmænd rige.
Trekantshandel blev hjulpet af vindene
Dengang føltes afstanden uoverskuelig, og handlen med varer kunne kun ske ved, at man sejlede med varerne mellem de forskellige landområder. Her blev slavehandlerne hjulpet af de vinde, der blæser over Atlanterhavet. Man kan sige, at slavehandlerne fik medvind over det store hav. Da opdagelsesrejsende i begyndelsen af 1500-tallet krydsede Atlanten, fandt de hurtigt ud af, hvordan man gjorde det bedst. Hvis man skulle fra Afrika til kolonierne i Nordamerika, kunne man nemlig drage fordel af det vindsystem, som vi i dag kalder Nordøstpassaten. Når man skulle tilbage igen fra kolonierne til Europa, kunne man udnytte medvinden fra vestenvindsbæltet. Se kortet ovenfor.
OPGAVER
Laver I mindst 50% af disse opgaver kan din lærer udløse 8.000 points i Klimamatch-webapp’en og jeres chancer for at vinde 1. (25.000 kr.) eller 2. præmie (5000 kr.) er endnu større.
Hvad er Klimamatch: LÆS MERE
Opgave 1: Hvad tænkte kaptajnen på?
Forestil dig, at du var en dansk kaptajn på et skib, dengang trekantshandlen fandt sted. Hvilke overvejelser har du om den handel, du er en del af? Vil du føle skyld? Eller er du mest interesseret i, hvad du selv får ud af det? Skriv et kort dagbogsindlæg (ca. 10 linjer) ud fra dit / fra kaptajnens perspektiv.
Opgave 2: Moderne slaveri
Under trekantshandlen blev nogle få mennesker rige på at få slaver til at arbejde gratis under særdeles barske vilkår. Desværre er slaveri endnu ikke afskaffet i verden. I dag bruger man betegnelsen ”Moderne slaveri” for forskellige former for tvang og ufrihed. Det gælder bl.a. tvangsarbejde, tvangsægteskaber og endda reel menneskehandel. Ifølge FN’s internationale arbejdsorganisation, ILO (international Labour Organisation), var der op til 50 mio. mennesker, som levede under moderne slaveri i 2022.
Prøv at finde nutidige eksempler på, at vi køber varer, der er billige, fordi de er produceret af mennesker, som lever under slavelignende forhold, eller som får meget, meget lav løn?
Undersøg, hvilke menneskelige omkostninger der kan være ved vores moderne handel? Søg evt. information om børnearbejde og giftigt arbejdsmiljø hos NGO’er som fx Røde Kors eller Folkekirkens Nødhjælp.
OPGAVE 3: Hvor kommer dit tøj fra?
Når du køber tøj og sko i dag, kommer en stor del af det fra lande som
Bangladesh, Indien og Vietnam. De fleste af disse varer transporteres med store containerskibe. I denne opgave skal I prøve at danne jer et overblik over, hvor en bestemt beklædningsdel kommer fra for hver af jer i klassen.
3.a Først skal I sammen vælge et produkt, som I ønsker at undersøge. Det kan fx være sneakers, jeans eller bluser.
3.b Nu skal I finde oplysninger om, hvor produktet er produceret. Det kan fx være på det lille mærke i tøjet, hvor der står, hvad det er produceret af. I kan også finde oplysninger på produktets hjemmeside.
Se eksemplet her:
3: Indien, 4: Pakistan. Tingene kan være stillet forskelligt op på forskellige hjemmesider.
3.c Indtegn nu jeres oplysninger på et verdenskort. Det kan fx være, hvor kommer jeres sko fra? Eller, hvor kommer jeres bluser fra?
3.d Kan I se et mønster i forhold til, hvor bestemte produkter kommer fra?