DE DANSKE BØRNESLAVER
DE DANSKE BØRNESLAVER
En kold morgen i 1747 står en gruppe forhutlede voksne og børn på kajen i Københavns Havn. De fryser og er bange. I flokken er der Johan på 15 år, Daniel er 13½ og Jacob er kun 12 år.
De er blevet hentet fra det tugthus (=fængsel), hvor de har siddet som fanger. Om få timer skal de ombord på et skib, der skal sejle dem De Vestindiske øer for at arbejde som slaver. På plantagerne er der mangel på arbejdskraft selvom der ellerede er mange afrikanske slaver. Turen over Atlanten vil blive barsk, og tage flere uger, nogle af dem vil dø.
FAKTABOKS X: Trekantshandel er handel mellem tre områder
Begrebet trekanthandel bliver brugt, når tre områder handler med hinanden. Allerede fra omkring 1400-tallet opstod der et handelssamarbejde mellem Europa, Afrika og Amerika. Europæerne sejlede varer til Afrika. Europæere brugte indtægterne til at købe slaver i Afrika, som de sejlede til De vestindiske øer. Og indtægterne fra salget af slaverne blev så brugt til at købe råsukker, som blev sejlet tilbage til Europa. Læs mere om trekantshandlen i Boosteren ”Trekantshandel”.
Børnefangerne arbejdede allerede
Der kunne være mange grunde til, at børnefangerne var kommet i tugthus. Måske havde de stjålet et brød eller solgt deres krop for mad. Måske havde de begået mord eller bare tigget uden tilladelse. I tugthusene blev fangerne bl.a. sat til at væve og spinde. De arbejdede hårdt og blev udnyttet af Staten som gratis arbejdskraft. Den form for strafarbejde var meget almindelig i 1700-tallet. På den måde tjente fængselsvæsnet penge, som de kunne drive fængslerne for. Af samme grund var det ikke en uvant tanke for Staten at sætte børnene på et skib, så de kunne arbejde for staten i kolonierne.
Danske straffefanger blev slaver
Sejladsen til de vestindiske øer var en del af det, man kalder Trekantshandelen. I kolonierne på de Dansk Vestindiske Øer kunne man ikke skaffe sorte slaver nok til sukkerplantagerne. Derfor begyndte man at sende danske straffefanger til øerne. De danske straffefanger havde stort set samme lave status som de sorte slaver. Det var ekstremt hårdt at være slave og arbejde i sukkerplantagerne. Men der var dog fordele ved at være en hvid slave. For når man havde udstået den tugthusstraf, man havde fået i Danmark, fik man et lod jord ved plantagerne og en pose tobak. Sandsynligheden for, at man levede så længe, var desværre ikke stor. De fleste danske slaver levede i gennemsnit kun 3 år efter deres ankomst.
Straffen var hård, hvis du stak af
En del slaver stak af fra plantagerne. Straffen var hård. Hvis man var borte 8 dage, blev man straffet med 150 slag. Hvis man var væk 12 uger, skulle man miste et ben, og var man væk 6 måneder, blev man slået ihjel
