DE DANSKE BØRNESLAVER
DE DANSKE BØRNESLAVER
En kold morgen i 1747 står en gruppe forhutlede voksne og børn på kajen i Københavns Havn. De fryser og er bange. I flokken er der Johan på 15 år, Daniel er 13½ og Jacob er kun 12 år.
De er blevet hentet fra det tugthus (=fængsel), hvor de har siddet som fanger. Om få timer skal de ombord på et skib, der skal sejle dem De Vestindiske øer for at arbejde som slaver. På plantagerne er der mangel på arbejdskraft selvom der ellerede er mange afrikanske slaver. Turen over Atlanten vil blive barsk, og tage flere uger, nogle af dem vil dø.
Hvad havde de gjort?
Der kunne være mange grunde til, at børnefangerne var kommet i tugthus. Måske havde de stjålet et brød eller solgt deres krop for mad. Måske havde de begået mord eller bare tigget uden tilladelse. I tugthusene blev fangerne især sat til at lave tøj ved at væve og spinde. De arbejdede hårdt og blev udnyttet af Staten som gratis arbejdskraft. Den form for strafarbejde var meget almindelig i 1700-tallet. På den måde tjente fængselsvæsnet penge, som de kunne drive fængslerne for.
Danske straffefanger blev slaver
Sejladsen til de vestindiske øer var en del af det, man kalder trekantshandel. I kolonierne på de Dansk Vestindiske Øer kunne man ikke skaffe sorte slaver nok til alt det arbejde, der skulle udføres i sukkerplantagerne. Så derfor begyndte man at sende danske straffefanger til øerne. De danske straffefangerne havde stort set samme lave status som de sorte slaver. Det var hårdt at være slave og arbejde i sukkerplantagerne. Med der var dog fordele ved at være en hvid slave. For når man havde udstået den tugthusstraf, man havde fået i Danmark, fik man et lod jord ved plantagerne og en pose tobak. Sandsynligheden for, at man levede så længe, var til gengæld ikke stor. De fleste danske slaver levede i gennemsnit kun 3 år efter deres ankomst.
Straffen var hård, hvis du stak af
En del slaver stak af fra plantagerne. Straffen var hård. Hvis man var borte 8 dage, blev man straffet med 150 slag. Hvis man var væk 12 uger, skulle man miste et ben, og var man væk 6 måneder, blev man slået ihjel.
HVAD ER KLIMAMATCH?
Klimamatch er en konkurrence, et spil, et læringsmiljø lavet primært til udskolingen af DMI og Rigsarkivet i samarbejde. Deltagelse og udnyttelse er gratis.
Læs mere her
FAKTABOKS X: Trekantshandel er handel mellem tre områder
Begrebet trekanthandel bliver brugt, når tre områder handler med hinanden. Allerede fra omkring 1400-tallet opstod der et handelssamarbejde mellem Europa, Afrika og Amerika. Europæerne sejlede varer til Afrika. Europæere brugte indtægterne til at købe slaver i Afrika, som de sejlede til De vestindiske øer. Og indtægterne fra salget af slaverne blev så brugt til at købe råsukker, som blev sejlet tilbage til Europa. Læs mere om trekantshandlen i Boosteren ”Trekantshandel”.
HVAD ER EN SKIBSJOURNAL?
HVAD ER EN SKIBSJOURNAL?
Han stod i bidende kulde og noterede, hvilken retning vinden kom fra. Han noterede også temperaturen. Alt blev skrevet ind i den skibsjournal, som han havde til opgave at udfylde hver eneste dag – flere gange om dagen. Hvad han ikke vidste, var, at hans notater en dag – mange år senere – ville ende i hænderne på danske klimaforskere, og at hans møjsommelige arbejde ville hjælpe fremtidens eksperter med at forstå både vejr og klima bedre.
Hvor ved vi det fra?
Vi kan takke skibenes skibsjournaler for, at vi i dag kan få indblik i, hvad der skete ombord på skibe, som sejlede for flere hundrede år siden. En logbog er en slags dagbog, der føres ombord på skibe. Logbogen fungerer som en kladde til den egentlige skibsjournal.
Vinden var altafgørende for navigationen i gamle dage, hvor man kun havde sejl at komme frem med. Kaptajner på danske skibe var derfor forpligtede til at føre både skibsjournaler og logbøger på deres rejser. Kaptajnen skulle registrere de konkrete vejrforhold og begivenhederne ombord. Skibsjournalen skulle dokumentere, at alt foregik efter reglerne til søs. Derfor blev den også vigtig, hvis man senere skulle undersøge fx en ulykke under rejsen. Man fører stadig skibsjournaler den dag i dag..
HVAD ER KLIMAMATCH?
Klimamatch er en konkurrence, et spil og et læringsmiljø, udviklet i samarbejde mellem DMI og Rigsarkivet – primært til brug i udskolingen.
Det er gratis at deltage og benytte materialet.
Værdifulde informationer om vejret
Skibsjournalerne indeholder informationer om tryk-, vind-, strøm-, is- og temperaturforhold. Der skulle fx også stå, hvilke sejl der blev hejst. Sejlene skulle nemlig passe til vindforholdene – ellers kunne skibet ikke sejle optimalt. Det var ofte i den sammenhæng, der skete skader. Hvis man havde sat for mange eller for store sejl i kraftig vind, kunne masten f.eks. knække. Informationer om sejlene kunne bruges til at udpege, hvem der havde ansvaret, og om nogen skulle drages til ansvar eller straffes.
Historisk vindviden til nutidens klimaanalyser
De gamle data fra historiske skibsjournaler er en skattekiste for nutidens klimaforskere. De mange observationer af f.eks. vindens retning og hastighed kan bruges til at kortlægge, hvor højtryk og lavtryk befandt sig på bestemte tidspunkter i historien. Oplysningerne udvider vores forståelse af, hvordan nutidens vejr og klima har ændret sig i forhold til fortiden.
I spillet Klimamatch, udviklet af Rigsarkivet og DMI, hjælper unge med at “rette” den kunstige intelligens, som allerede har forsøgt at læse de håndskrevne notater. Eleverne får præsenteret små bidder af data og skal skrive hvad de tror der står. Af og til vil de læse journalerne bedre end computeren. På den måde er eleverne med til at verificere klimadata der bruges i forskning.
Værdifulde informationer om vejret
Skibsjournalerne indeholder værdifulde informationer om tryk-, vind-, strøm-, is- og temperaturforhold. Der skulle fx også stå, hvilke sejl der blev hejst. Sejlene skulle nemlig passe til vindforholdene – ellers kunne skibet ikke sejle optimalt. Det var ofte i den sammenhæng, der skete skader. Hvis man havde sat for mange eller for store sejl i kraftig vind, kunne masten f.eks. knække. Informationer om sejlene kunne bruges til at udpege, hvem der havde ansvaret, og om nogen skulle drages til ansvar eller straffes.
Historisk vindviden til nutidens klimaanalyser
De gamle data fra historiske skibsjournaler er en skattekiste for nutidens klimaforskere. De mange observationer af f.eks. vindens retning og hastighed kan bruges til at kortlægge, hvor højtryk og lavtryk befandt sig på bestemte tidspunkter i historien. Oplysningerne udvider vores forståelse af, hvordan nutidens vejr og klima har ændret sig i forhold til fortiden.
OPGAVER :
Løs ca. 50 % af opgaverne og din lærer kan udløse 13.000 points i Klimamatch’app’en
Du spørger : Hvad er Klimamatch-app’en? Kig her: SPIL KLIMAMATCH
OPGAVE 1: Hvor sejlede skibet i september 1877?
På udsnittet ovenfor finder du et eksempel på en side i en skibslogbog med både koordinater og ruteinformationer.
Koordinaterne viser hvor skibet var på forskellige tidspunkter. Brug Google Maps til at indtegne den præcise rute skibet har sejlet.
For at gøre dette skal du første oprette en MAP i Google Maps og derefter taste koordinaterne ind.
Du finder skibets position under “Paaværende Plads”.
Eksempel med den første linie under “Paaværende Plads”.:
I Google Maps skriver du koordinaterne ovenfor sådan her: 58.10, 3,05 og plotter det ind. Så skulle du gerne finde ud af, at skibet har været et sted ude i havet vest for Stavanger. Tjek selv.
Fortsæt således med resten af koordinaterne til du har hele ruten. Hvis du pludselig får et sted frem langt fra ruten har du nok tastet forkert ind.
FAKTABOKS:
Hvad skriver man typisk i en skibsjournal?:
Daglige Notater:
-Skibets position (bredde- og længdegrad)
–Vejrforhold: Vindhastighed, vindretning, temperatur og barometertryk
-Sigtbarhed og havforhold: Hvor godt kan man se, og hvordan ser bølgerne ud
-Sejladsforhold og kurs:Hvilken retning sejler skibet, og ændres kursen?
-Skibets hastighed: Ændrer skibet hastighed undervejs?
–Sejl: Hvilke sejl er sat?
Navigationsoplysninger:
-Sejlede afstande: Hvor langt har skibet sejlet?
-Brug af navigationsudstyr: Hvilke instrumenter bruges til navigation?
-Navigationsfarer: Er der eventuelle farer som isbjerge eller rev?
Hændelser og observationer:
Særlige hændelser: Uheld, skader, sygdomme eller dødsfald ombord.
Besætningens adfærd: Hvordan opfører besætningen sig? Har der været behov for fx bøder, advarsler eller irettesættelser (kaldet disciplinære handlinger)?
LAURA MÆRSK - ET GRØNT CONTAINERSKIB
LAURA MÆRSK - ET GRØNT CONTAINERSKIB
Når du køber sneakers, tøj eller elektronik, kan du være sikker på, at mange af varerne har rejst flere tusinde kilometer i en container ombord på et kæmpe containerskib. Alle de mange kilometer til søs kræver brændstof, og det medfører udledning af CO₂ til atmosfæren. Ønsket om at nedbringe dette CO₂-udslip fik et dansk rederi til at udvikle et skib, der kan sejle mere bæredygtigt. Skibet hedder Laura Mærsk – og det er det første af sin slags i verden.
Skibet Laura Mærsk var det første containerskib i verden, der begyndte at sejle på det nye og mindre klimabelastende brændstof e-metanol. Efterhånden er flere og flere rederier interesserede i e-metanol. Det giver en større efterspørgsel på de nye brændstoffer. Og det betyder rent faktisk, at de forskellige rederier indirekte hjælper hinanden med at skabe et bedre marked for at producere de ”grønnere” brændstoffer til skibene.
Vil være CO2 neutrale i 2040
Det var i 2020, det danske rederi Mærsk A/S besluttede at bygge containerskibet Laura Mærsk, og i 2023 var skibet færdigt. Rederiet ønsker at nedbringe sit CO2 udslip med 35% i 2030. Det er målet, at brændstofferne til rederiets skibe skal være helt CO2 neutrale i 2040. Det kræver, at der gøres noget ved skibene. Derfor har rederiet bestilt 60 nye skibe af samme type som Laura Mærsk – blot større. Disse skibe skal erstatte nogle af de nuværende skibe.
HVAD ER KLIMAMATCH?
Klimamatch er en konkurrence, et spil, et læringsmiljø lavet primært til udskolingen af DMI og Rigsarkivet i samarbejde. Deltagelse og udnyttelse er gratis.
Læs mere her
FAKTABOKS
Om containertrafik og CO2 udslip
Mærsk A/S råder over 10-12% af alle containerskibe i hele verden. Rederiet ejer omkring 300 skibe og har 400 skibe, som de lejer fra andre rederier. Alle disse skibe sejler typisk på diesel, et fossilt brændstof. Derfor er Mærsk med til at udlede store mængder CO2, og rederiet ønsker at tænke i nye og mindre klimabelastende brændstoffer.
Globalt set stod den internationale skibsfart i 2018 for omkring 3% af de samlede CO₂- udledninger. Ud af de 3% stod Mærsk for omkring 3,7%. Det svarer til, at Mærsk stod for 0,11 % af verdens CO2 udslip på det tidspunkt.
(Kilder: Klimamonitor og Mærsk A/S)
Det er ikke kun Mærsk, der synes, e-metanol-skibe er en god idé
Rådet for Grøn Omstilling er en dansk uafhængig miljøorganisaHon, der arbejder for at fremme bæredygtig udvikling af samfundet. I 2023 udtalte rådets klima- og transportrådgiver, Rasmus Bjerring Larsen:
”Det er et stort skridt for søfartens fossile exit-plan, at det første containerskib nu kan sejles udelukkende med grønne brændstoffer. Den globale søfart skal over de næste år erstatte 300 mio. tons fossilt brændstof med grønne brændstoffer bygget på sol og vind. Opgaven er enorm og søfarten har alt for længe siddet på hænderne. Derfor er det svært at overvurdere betydningen af, at vi nu endelig går fra ord til handling.”
FAKTA OM LAURA MÆRSK
Antal containere
Laura Mærsk kan sejle med 2.100 containere. Laura Mærsk er et lille skib sammenlignet med andre skibe i Mærsks flåde. Andre skibe kan være 2,5 gange så store og rumme op til 9 gange så mange containere.
Hvis man satte alle containerne på en lang række, ville de strække sig over 13 km. Det svarer til 2 gange længden på Øresundsbroen mellem Danmark og Sverige.
Den samlede vægt på de 2.100 containere er 32,614 tons – og det svarer til omkring 5000 afrikanske elefanter.
Skibets mål:
172 meter langt
47 meter højt (fra køl til mastetop)
32,2 meter bredt
Hvad er e-metanol og Power-to-X?
E-metanol fremstilles på det, der hedder Power-to-X anlæg i en proces, der er forklaret her:
Hvorfor sejler alle skibe ikke bare på e-metanol?
Der er flere grunde Hl at verdens containerskibe ikke sejler p. e-metanol endnu.
• Det kræver nye skibe med en anden type motorer, der kan sejle på det nye brændstof.
• Der er endnu ikke Power-to-X anlæg nok til at forsyne alle skibe med e-metanol.
• Der er andre transportformer, som gerne vil have brændstoffer, der er produceret på Power-to-X – det gælder fx. lastbiler og fly. Derfor er der endnu ikke nok til alle.
• Brændværdien for e-metanol er kun det halve af fossilt brændstof. Brændværdi er et udtryk for, hvor stor en mængde varme, der udvikles, ved fuldstændig forbrænding* af et stof. Derfor skal der bruges dobbelt s. meget e-metanol som af det fossile brændstof. Desuden er e-metanol dobbelt så dyrt som fossilt brændstof. Derfor er det ikke helt enkelt at skelne fra almindelig metanol til e-metanol.
Det er nok mest sandsynligt, at fremtidens brændstof kan blive et mix af e-metanol og brændselsceller og mæske skibe, der drives på atomkraft.
*Ved en fuldstændig forbrænding omdannes alt til CO2 og H2O.
Metanol
Metanol er en alkohol og kaldes ogs. træsprit. E-metanol er en mere bæredygtig udgave af almindelig metanol. Begge molekyler har den kemiske formel CH3OH. E’et i betegnelsen e-metanol står for, at brændstoffet produceres ved hjælp af elektricitet.
OPGAVER
Løs ca. 50 % af opgaverne og din lærer kan udløse 10.000 points i Klimamatch’app’en
Du spørger : Hvad er Klimamatch-app’en? Kig her: SPIL KLIMAMATCH
OPGAVE 1: Containervarer
Find tre eksempler på varer, som er kommet med container til Danmark. Det kan f.eks. være noget af det tøj, du har på.
Undersøg, hvad en typisk last med et containerskib består af.
Prøv at undersøge, hvilke varer der typisk kommer fra Asien til Danmark og fra andre Europæiske lande til Danmark.
OPGAVE 2: Kig på skibsfarten her og nu
VESSELFINDER er et website, hvor man realtime kan følge de største skibe på havet. Det du ser, er antallet af skibe og deres position lige nu i dette øjeblik.
Gå ind på linket her: https://www.vesselfinder.com/
Hvis du klikker på det enkelte skib, får du navn og info og evt. også et billede. Prøv at zoome ind på det nærmeste hav tæt på dig og find fire skibe. Notér hvor de kommer fra, og hvor de skal hen. Skibene har flere farver. Hvad repræsenterer de røde, og hvor kan du se nogle af dem?Kan du regne ud, hvorfor de røde befinder sig bestemte steder.
FORVRÆNGEDE KORT - OM MERCATORPROJEKTION
DE FORVRÆNGEDE KORT
- OM MERCATORPROJEKTION
Hun har sat sig godt til rette i flysædet på sin første flyrejse alene – fra København til Seattle i USA. Efter flyet er lettet falder hun i søvn og vågner flere timer senere. Da hun kigger ud af vinduet, får hun et chok! Under hende er der isbjerge og gletschere! Åh nej – er hun endt på det forkerte fly? Hun skulle jo til USA. Der må jo ligesom bare være vand og land imellem? Heldigvis kan kvinden ved siden af berolige hende med, at den korteste vej imellem København og Seattle faktisk går hen over Grønland. Fordi Jorden er en kugle. Pyh.
På havet brugte man forvrængede kort.
Sejlruter er ikke det samme som flyruter, men princippet kan minde om hinanden – især ved rejser over Atlanten.
I gamle dage sejlede man ofte efter et kort, som forvrænger størrelserne. Det kort, man brugte, kaldes Mercator-projektionen. Det lyder mærkeligt, men denne projektion var rigtig god, når man skulle finde vej på havet. Her får du en forklaring:
HVAD ER KLIMAMATCH?
Klimamatch er en konkurrence, et spil, et læringsmiljø lavet primært til udskolingen af DMI og Rigsarkivet i samarbejde. Deltagelse og udnyttelse er gratis.
Læs mere her
Hvad er Mercator-projektionen?
En Mercator-projektion er et kort, hvor Jordens kuglerunde form er gjort flad. Men når man gør en kugle flad, må man starte med at klippe den op, som du kan se i filmen her:
Sådan skaber man en Mercator projektion
Her er en forklaring, på hvordan man skaber en Mercator-projektion: Forstil dig et stykke papir, som du ruller sammen, så det bliver til en cylinder. Placer Jorden indeni således, at Ækvator rører cylinderen. Se for dig et lys i midten af Jorden, som skinner ud på cylinderens overflade, der projicerer jordens billede ud på cylinderen. Til sidst folder du cylinderen ud til et fladt kort. Fordi Jorden er rund og cylinderen er lige, bliver landene forvrænget mere og mere, jo længere væk de er fra Ækvator.
Mercator-kort er ikke velegnet til landkort
Forvrængningerne i Mercator-projektionerne er så store, at de ikke er velegnede til landkort. Men hvorfor er de så gode til navigation på havet? Det er de, fordi de er ”vinkeltro”, det vil sige, de viser retningerne korrekt. Man kan altså lægge en fast kurs til sin destination, når man starter med at sejle, og så kan man holde denne kurs hele vejen til sit mål. Selve sejlturen bliver godt nok lidt længere end nødvendigt. Men især i gamle dage var det en kæmpe fordel, at man ikke behøvede at justere sin kurs undervejs. Det var nemlig svært at bedømme sin position på det åbne hav, før man havde GPS og andet avanceret udstyr. Derfor kunne man nemt komme til at sejle forkert. Det var langt bedre med en mindre omvej end at miste orienteringen på det åbne hav.
Et eksempel:
Lad os sige, at du skal sejle fra Sendai (Japan, 38°9’N, 140°55’E) til San Francisco (37°37’N, 122°22.5’W). De to byer ligger næsten på samme breddegrad. Nu kan du vælge 2 sejlruter, der her er indtegnet på hvert sit sfæriske kort, som efterligner en kugle:
1. Hvis man sejler via en Mercator-projektion, vil ruten på en globus (eller på et ‘sfærisk’ kort) se ud som på den venstre illustration. Det er den længste rute, hvor man til gengæld kan holde den samme kurs hele vejen fra start til slut. Som kortet viser, kan man sejle næsten langs en breddegrad og stik øst hele vejen. Denne rute er 4580 sømil (8482 km) lang. (Det kaldes også en Loxodrom-rute. Selve Mercatorkortet er ikke vist her).
2. Hvis man sejler den korteste vej, vil ruten se ud som på det højre kort. Denne rute kræver til gengæld, at man hele tiden justerer sin kurs. Det kan du se ved, at ruten begynder i ”A” ved 38°N og ender i ”B” ved 37°N, men undervejs har man sejlet via punktet ”V” som ligger på cirka 51°N. Man starter altså med at sejle mod nord til punktet ”V”, og derefter sejler man mod syd til punktet ”B”. Denne rute kaldes også en storcirkelkurs eller en ‘ortodrom’, som betyder ”lige linje”. I eksemplet er ruten 4337 sømil (8032 km) lang.
Kort påvirker vores forståelse af verden
De forskellige kort handler ikke kun om geografi. De påvirker også vores opfattelse af verden. I Mercator-projektioner bliver landområder på den nordlige halvkugle særligt store. Det gælder især Europa og Nordamerika, som kan komme til at fremstå mere betydningsfulde, fordi de ser større ud, end de i virkeligheden er
Hvem fandt på Mercatorprojektionen?
Det var den flamske kartograf Gerhard Mercator (1512–1594), der udviklede det, vi i dag kalder Mercator-projektionen.Han kaldte kortet ”Ny og forbedret beskrivelse af Jorden”, tilpasset til brug for navigation.
OPGAVER :
GIVER 10.000 BOOSTERPOINTS
OPGAVE 1:
Hvilke misforståelser kan en Mercatorprojektion give?
Diskutér, hvilke misforståelser der kan opstå, hvis man ikke ved, at et Mercator-kort forvrænger landenes størrelser og fx gør Grønland næsten lige så stor som Afrika.
OPGAVE 2: Undersøg sejlruter på et sfærisk kort
Du skal bruge en globus eller et godt sfærisk kort.
Prøv nu at indtegne/markere mindst
2 ruter fra Europa til USA. Der skal være forskel på deres nord-syd-retning.
2a: Undersøg nu, på hvilken af ruterne, vinklerne ændrer sig mest i forhold til længde og breddegrader.
2b: Diskuter, hvorfor der er denne forskel.
SPLITTE MINE BRAMSEJL – VINDENS HASTIGHED
SPLITTE MINE BRAMSEJL – VINDENS HASTIGHED
I 1711 er sejlskibet ‘Kong David’ på vej til Bornholm, da det blæser op. Skibet er tungt lastet med øl, og det sejler faretruende tæt på klippeøens kyst. Tidligt om morgenen, mandag den 17. august 1711 går det galt. Skibet bliver kastet op på land i Sæne Vig ved Hammeren. Besætningen begynder at losse en del af øllet af skibet ved hjælp af små både. De knokler helt frem til søndag, men nu skifter vinden retning, og den bliver endnu kraftigere, så skibet til sidst bliver slået i stykker på stranden.
Når man sejler med sejlskibe, er vinden altafgørende. Dengang var der kun sejlskibe og en storm kunne have katastrofale følger. Skibe kunne forlise, så mandskabet druknede, og varerne gik tabt. Det kunne også være et problem, hvis det var vindstille, fordi det satte en stopper for al bevægelse, så skibet ikke kunne komme frem med varerne. Det kunne så også medføre, at man løb tør for mad og vand. Kaptajner gik derfor meget op i, hvordan de kunne forudse, hvordan vinden ville opføre sig. Og ud fra det forsøgte de at planlægge deres rejse.
HVAD ER KLIMAMATCH?
Klimamatch er en konkurrence, et spil, et læringsmiljø lavet primært til udskolingen af DMI og Rigsarkivet i samarbejde. Deltagelse og udnyttelse er gratis.
Læs mere her
HVORFOR HEDDER DET ‘SPLITTE MINE BRAMSEJL’?
‘Splitte mine Bramsejl’ er et mildt kraftudtryk. Udtrykket bliver bl.a. brugt af kaptajn Haddock i den danske oversættelse af tegneserien Tintin. På sejlskibe er bramsejlene dem, der er markeret med rød, på illustrationen. Så i en direkte betydning af udtrykket vil det betyde, at disse bramsejl ville blive splittet ad – og det vil være katastrofalt.
Francis Beaufort lavede en skala for vindens hastighed
Det var netop udfordringen med at aflæse vinden, den britiske kaptajn Francis Beaufort forsøgte at løse. I 1805 lavede han sin egen skala for vindens hastighed, og den kom til at hedde Beaufortskalaen. Vindens hastighed måles i meter pr sekund. Det skriver man m/s.
Beaufort-skalaen har 12 trin, og hvert trin var oprindeligt bestemt ud fra, hvordan vinden påvirkede sejlet på et skib. Det højeste niveau på Beaufort-skalaen er 12 – det vil sige, når sejlet ikke længere kan holde. Francis Beaufort beskrev det sådan: “that which no canvas can withstand” (som intet sejl kan modstå).
Vi bruger stadig Beaufort-skalaen, og styrke 12 svarer i dag til orkanstyrke. Ved orkanstyrke blæser det over 32,4 m/s (meter pr sekund). Selvom det er det højeste trin på skalaen, kan det godt blæse kraftigere. De mest kraftfulde vejrfænomener, der findes, er de tropiske orkaner. De kan have vindhastigheder på over 70 m/s.
Du kan se Beaufort-skalaens 12 trin i skemaet herunder. I skemaet er der både en beskrivelse af, hvad man kan observere på land, og hvad man kan observere til havs ved de forskellige vindhastigheder.
I dag bruger mange kaptajner stadig bølgehøjden som pejlemærke for, hvor meget vind der er. Skibsbesætningen holder fx godt øje med, om der er små krusninger på overfladen, om der er hvidt skum på bølgerne, eller om skum og bølgesprøjt generer for udsigten.
BEAUFORT-SKALAEN
Svært at se på skærmen?: Beaufortskala-som-pdf
| Beaufort tal | Betegnelse | Vindhastighed (m/s) | Effekt på havet | Effekt på land | Betegnelser for de sejl, der passer til vinden | ||
| 0 | Stille | 0-0.2 | Spejlblankt hav | Røg stiger lige op. | Stille
Ingen sejl, for der kan ikke komme vind i sejlene. |
||
| 1 | Næsten stille | 0.3-1.5 | Små krusninger | Røg viser netop vindens retning. | Blaff
Sejl, der blev brugt, når vinden var svag. |
||
| 2 | Svag vind | 1.6-3.3 | Små bølger | Små blade bevæger sig. | Bramsejl
Blev brugt i medvind eller let vind, hvor vinden skulle udnyttes bedst muligt. |
||
| 3 | Let brise | 3.4-5.4 | Mere tydelige bølger | Blade og små kviste bevæger sig. Vimpler løftes. | Bramsejl
Blev brugt i medvind eller let vind, hvor vinden skulle udnyttes bedst muligt. |
||
| 4 | Jævn brise | 5.5-7.9 | Små, men længere bølger | Støv og papir løftes. Miindre grene bevæger sig. | Mærssejl
Mærssejl er et af de store sejl, der sidder over storsejlet på en mast. |
||
| 5 | Frisk brise | 8.0-10.7 | Moderat store bølger | Små løvtræer svajer lidt. | Rebet Mærssejl
Et rebet sejl er gjort mindre ved at folde det op og binde det fast, så vindpåvirkningen bliver mindre. |
||
| 6 | Hård brise | 10.8-13.8 | Store bølger, skumtoppe | Store grene bevæger sig | Torebet Mærssejl
Et torebet sejl er gjort endnu mindre end et rebet sejl. Se ovenfor. |
||
| 7 | Stiv kuling | 13.9-17.1 | Høje bølger, meget skum | Større træer bevæger sig. Det er trættende at gå mod vinden. | Trerebet Mærssejl
Et trerebet sejl er rebet tre gange fordi vinden er kraftig. Se også ovenfor. |
||
| 8 | Hård kuling | 17.2-20.7 | Meget høje bølger, skum driver | Kviste og grene knækker af. Det er besværligt at gå mod vinden. | Klosrebet Mærssejl
Et klosrebet sejl er rebet så meget som muligt for at forhindre, at man mister kontrollen med skibet under hårde vejrforhold. |
||
| 9 | Storm | 20.8-24.4 | Store bølger, søsprøjt | Store trene knækker af, og tagsten blæser ned. | Undersejl | ||
| 10 | Stærk storm | 24.5-28.4 | Meget store bølger, meget søsprøjt | Træer rives op med rode, og der er betydelige skader på huse. | Undersejl | ||
| 11 | Orkanagtig storm | 28.5-32.6 | Ekstremt store bølger, dårlig sigtbarhed | Der er mange ødelæggelser. | Flyvende Storm
Vinden er for kraftig til at sætte sejl. |
||
| 12 | Orkan | 32.7+ | Voldsomt hav, totalt kaos | Der er voldsomme ødelæggelser. | Orkan
Vinden er for kraftig til at sætte sejl. |
OPGAVER
Laver I mindst 50% af disse opgaver kan din lærer udløse 10.000 points i Klimamatch-webapp’en og jeres chancer for at vinde 1. (25.000 kr.) eller 2. præmie (5000 kr.) er endnu større.
Opgave 1:
Udforsk Beaufort-skalaen. Gå udenfor og vurder vindhastigheden ud fra det, I kan se på træer og blade. Hvor på Beaufortskalaen er vinden lige nu? Tjek evt. på DMIs hjemmeside, om jeres observationer passer med vejrmeldingen.
Opgave 2:
Lav jeres egen beskrivelse af Beaufort-skalaens trin. Hvad ville I omsætte Beaufort-skalaens trin til, hvis I skulle vælge ting fra jeres egen hverdag, som fx:
Trin 1: Et flag hænger helt slapt ned.
Trin 4: Slikpapir i skolegården flyver lidt rundt. Find gerne på flere og placer dem i en skala, I selv har opstillet.
Opgave 3:
3.1 Tjek tallene i faktaboksen. Hvordan kommer man frem til at 315 km / t = 87,5 m/s 380 km/t = 105 m/s
3.2 Omregn vindhastigheden ”70 meter pr. sekund” til kilometer i timen.
3.3 Sammenlign vindens hastighed med bilernes fart på en motorvej.
Opgave 4:
(se tegning med sejl nederst på siden)
Hvilke sejl passer til hvilke vindstyrker? I ældre skibsjournaler skrev man næsten altid, hvilke sejl man havde sat. Så kunne man dokumentere, at man ikke havde brugt de forkerte sejl til den aktuelle vindstyrke. Hvis man havde sat forkerte sejl, kunne det gå gruelig galt. Så man skulle virkelig forstå vindens og sejlenes samspil.
Hvis man satte for få sejl i forhold til, hvor meget det blæste, kom man ikke frem. Hvis man satte for mange sejl i forhold til, hvor meget det blæste – så kunne man risikere, at masten eller masterne knækkede eller skibet kæntrede. For jo flere sejl, desto større areal bliver udsat for vind, og desto mere udfordrer man masten.
4.1. Kig på Beaufort-skalaen og notér, hvilke sejl der skal sættes, hvis vindstyrken er 3.Husk, at man sætter sejlene ”nedefra”, så hvis du skal sætte nogle af de øverste sejl, så skal du også have de nederste med.
4.2. Vælg selv en vindstyrke og sæt sejl. Beskriv også havet.
FAKTABOKS
Den højeste vindhastighed frem til i dag
Den højeste vindhastighed frem til 2013 blev observeret i tyfonen Haiyan: 315 km i timen (87.5 m/s) med vindstød op til 380 km i timen (105.5 m/s). En tyfon er det samme som en orkan i de tropiske sydøstasiatiske områder.
1: Skyskraber
Det øverste sejl på masten, bruges i let vind.
2: Boven Bramsejl
Lige under skyskraberen, også et letvindssejl.
3: Bramsejl
Sidder under boven bramsejlet og bruges til at øge sejlarealet ved let vind.
4: Mærssejl
Placeret midt på masten, et vigtigt sejl for fremdrift.
5: Undersejl
Det nederste råsejl, som giver mest kraft til skibet.
6: Fok
Et trekantet forsejl.
7: Klyver
Et endnu længere fremadgående forsejl, brugt til at forbedre fart og stabilitet.
TREKANTSHANDELEN - EN FORRETNING MED VIND I SEJLENE
TREKANTSHANDLEN - EN FORRETNING MED VIND I SEJLENE
Kaptajnen er klar. Skibet er klar. Og det er lastet tungt med slaver fra Afrika, der skal sejles til De Vestindiske Øer. Mon han tænker over, hvor brutalt det er at sejle med mennesker for at sælge dem? Eller er han mere optaget af, om han får medvind på turen?.
Mennesker blev solgt som slaver
Omkring 1400-tallet begyndte et stort og brutalt handelssamarbejde mellem Europa, Afrika og Amerika. Man bruger begrebet trekantshandel om denne handel.
Trekantshandlen var en rå handel, fordi nogle af ”varerne” rent faktisk var mennesker, som blev sejlet fra Afrika til bl.a. Amerika, hvor de blev solgt som slaver.
Man fandt på trekantshandlen, fordi Amerika kunne bruge slaver samt varer som guld og elfenben, mens Europa gerne ville købe sukker, tobak, rom og bomuld af Amerika. Europa kunne bl.a. videreforarbejde bomulden og sende brændevin, rom og våben til Afrika. Våbnene blev bl.a. brugt af afrikanske handelsmænd og herskere, så de kunne udvide deres magt.
Trekantshandlen gav på den måde en balance i handelen mellem flere områder, og skibene kunne sejle med last under hele rejsen – det vil sige både den ene og den anden vej, så de ikke var tomme på noget tidspunkt.
HVAD ER KLIMAMATCH?
Klimamatch er en konkurrence, et spil, et læringsmiljø lavet primært til udskolingen af DMI og Rigsarkivet i samarbejde. Deltagelse og udnyttelse er gratis.
Læs mere her
Danmark var med i trekantshandlen
I 1600-tallet blev Danmark en del af denne trekantshandel. Den danske stat oprettede handelskolonier i 1600-tallet på bl.a. Guldkysten i Ghana og i de Vestindiske Øer i Caribien. Således fik Danmark adgang til sukker og rom fra de vestindiske sukkerplantager. I årene fra 1660’erne til begyndelsen af 1800-tallet sejlede der omkring 430 skibe med slaver under dansk flag. Omkring 100.000 slaver blev sejlet fra Afrika til de Vestindiske øer i den periode. Her blev slaverne solgt, og pengene blev bl.a. brugt til at købe sukker og rom. Den danske finansminister Ernst Schimmelmann og hans slægt var blandt landets rigeste. De deltog også i handlen. De ejede fire plantager med mere end 1.000 slaver, og det indbragte dem omkring 350 tons sukker og 175.000 liter rom hvert år. I slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet producerede man også rom af det sukker, som blev købt i Amerika. Alene i Flensborg – som dengang hørte under Danmark – var der omkring 70 rombrænderier, som gjorde mange købmænd rige.
Trekantshandel blev hjulpet af vindene
Dengang føltes afstanden uoverskuelig, og handlen med varer kunne kun ske ved, at man sejlede med varerne mellem de forskellige landområder. Her blev slavehandlerne hjulpet af de vinde, der blæser over Atlanterhavet. Man kan sige, at slavehandlerne fik medvind over det store hav. Da opdagelsesrejsende i begyndelsen af 1500-tallet krydsede Atlanten, fandt de hurtigt ud af, hvordan man gjorde det bedst. Hvis man skulle fra Afrika til kolonierne i Nordamerika, kunne man nemlig drage fordel af det vindsystem, som vi i dag kalder Nordøstpassaten. Når man skulle tilbage igen fra kolonierne til Europa, kunne man udnytte medvinden fra vestenvindsbæltet. Se kortet ovenfor.
OPGAVER
Laver I mindst 50% af disse opgaver kan din lærer udløse 8.000 points i Klimamatch-webapp’en og jeres chancer for at vinde 1. (25.000 kr.) eller 2. præmie (5000 kr.) er endnu større.
Hvad er Klimamatch: LÆS MERE
Opgave 1: Hvad tænkte kaptajnen på?
Forestil dig, at du var en dansk kaptajn på et skib, dengang trekantshandlen fandt sted. Hvilke overvejelser har du om den handel, du er en del af? Vil du føle skyld? Eller er du mest interesseret i, hvad du selv får ud af det? Skriv et kort dagbogsindlæg (ca. 10 linjer) ud fra dit / fra kaptajnens perspektiv.
Opgave 2: Moderne slaveri
Under trekantshandlen blev nogle få mennesker rige på at få slaver til at arbejde gratis under særdeles barske vilkår. Desværre er slaveri endnu ikke afskaffet i verden. I dag bruger man betegnelsen ”Moderne slaveri” for forskellige former for tvang og ufrihed. Det gælder bl.a. tvangsarbejde, tvangsægteskaber og endda reel menneskehandel. Ifølge FN’s internationale arbejdsorganisation, ILO (international Labour Organisation), var der op til 50 mio. mennesker, som levede under moderne slaveri i 2022.
Prøv at finde nutidige eksempler på, at vi køber varer, der er billige, fordi de er produceret af mennesker, som lever under slavelignende forhold, eller som får meget, meget lav løn?
Undersøg, hvilke menneskelige omkostninger der kan være ved vores moderne handel? Søg evt. information om børnearbejde og giftigt arbejdsmiljø hos NGO’er som fx Røde Kors eller Folkekirkens Nødhjælp.
OPGAVE 3: Hvor kommer dit tøj fra?
Når du køber tøj og sko i dag, kommer en stor del af det fra lande som
Bangladesh, Indien og Vietnam. De fleste af disse varer transporteres med store containerskibe. I denne opgave skal I prøve at danne jer et overblik over, hvor en bestemt beklædningsdel kommer fra for hver af jer i klassen.
3.a Først skal I sammen vælge et produkt, som I ønsker at undersøge. Det kan fx være sneakers, jeans eller bluser.
3.b Nu skal I finde oplysninger om, hvor produktet er produceret. Det kan fx være på det lille mærke i tøjet, hvor der står, hvad det er produceret af. I kan også finde oplysninger på produktets hjemmeside.
Se eksemplet her:
3: Indien, 4: Pakistan. Tingene kan være stillet forskelligt op på forskellige hjemmesider.
3.c Indtegn nu jeres oplysninger på et verdenskort. Det kan fx være, hvor kommer jeres sko fra? Eller, hvor kommer jeres bluser fra?
3.d Kan I se et mønster i forhold til, hvor bestemte produkter kommer fra?
VIND OG TRYKSYSTEMER
VIND- OG TRYKSYSTEMER
Kaptajnens panderynker afslører, at han er bekymret. Meget bekymret. For han har netop målt vindhastigheden og vindretningen. Det lover ikke godt. Hans målinger viser, at skibet har retning lige mod noget, der kan være et voldsomt lavtryk. Og det er næsten ensbetydende med stor risiko for storm. Han må hurtigst muligt ændre kurs og komme væk.
I meteorologi taler man om højtryk og lavtryk. I gamle dage var det virkelig vigtigt at kende til høj- og lavtryk for at navigere uden om storme. Det er det også i dag. For storme kan udgøre en risiko for både personerne om bord og for skibet og den last, man sejler med.
Hvad er højtryk og lavtryk
Når der er højtryk i et område, betyder det, at trykket på et område er højere end det tryk, der er i omgivelserne. Når der lavtryk i et område, er der lavere tryk end i omgivelserne. Der er flere molekyler i luften pr. m3, når der er højtryk, end når der er lavtryk. For at udligne denne trykforskel vil vinden derfor bevæge sig fra områder med højtryk mod områder med lavtryk. Men vinden bevæger sig ikke i en lige linje fra højtryk til lavtryk. Det skyldes, at Jorden roterer. I stedet for at vinden blæser direkte mod lavtrykket, bliver dens bane afbøjet. Det betyder, at vinden ikke bare blæser direkte ind i eller ud af et lavtryk eller højtryk, men i stedet bevæger sig omkring dem. På den nordlige halvkugle blæser vinden mod uret rundt om et lavtryk og med uret rundt om et højtryk. På den sydlige halvkugle er det omvendt. Klimaforskerne er meget interesserede i at vide noget om placeringen af højtryk og lavtryk tilbage i tiden. Denne viden kan nemlig bruges til at gøre os klogere på vejret i gamle dage. Det er fordi, forskerne kan sætte disse oplysninger ind i deres klimamodeller og dermed gøre dem mere præcise. Når de ved mere om fortidens klima, bliver de også bedre til at sige noget om fremtidens klima.
HVAD ER KLIMAMATCH?
Klimamatch er en konkurrence, et spil, et læringsmiljø lavet primært til udskolingen af DMI og Rigsarkivet i samarbejde. Deltagelse og udnyttelse er gratis.
Læs mere her
FAKTABOKS
Hvordan måler man højtryk og lavtryk?
Det var først i midten af 1800-tallet, at man kunne måle højtryk og lavtryk ved hjælpe af enlufttryk-måler (barometer) uden væske. Før den tid målte man ikke lufttrykket om bord på skibene, men man tog bestik af vindens hastighed og retning. Man havde godt nok barometre, der viste noget om trykket. Men de var fyldt med kviksølv, og derfor farlige at sejle med, fordi de var meget følsomme over for rystelser og bølgegang. Hvis de gik i stykker, flød kviksølvet ud som små kugler over det hele. Og kviksølv er farligt for mennesker.
Sådan finder man højtryk og lavtryk
Der findes en tommelfingerregel, når man vil finde ud af, hvor højtryk og lavtryk ligger. Den hedder ”Buys-Ballots lov”. Den siger følgende: Som omtalt ovenfor løber vinden mod uret rundt om et lavtryk, og med uret rundt om et højtryk på den nordlige halvkugle. Det betyder, at hvis du står med ryggen til vinden, på den nordlige halvkugle, så findes lavtrykket i retningen til venstre for dig og højtryk til højre for dig. På den sydlige halvkugle løber vinden med uret om lavtryk og mod uret om højtryk. Hvis du har vinden i ryggen på den sydlige halvkugle, er højtryk derfor til venstre og lavtryk til højre. Husk at højtryk og lavtryk kan ligge flere hundrede kilometer fra hinanden.
Se figur X.
Hvorfor var det vigtig viden?
Det er vigtigt for søfolk at kunne forudse lavtryk og højtryk. For når et lavtryk passerer, kommer der ofte regn og vind med store hastigheder, som kan give problemer for skibe, der er ude at sejle. Det gør dog en stor forskel, om man holder sig til venstre eller til højre for lavtrykket: Hvis lavtrykket er til højre (på den nordlige halvkugle), så har man kraftig modvind. Hvis lavtrykket er til venstre, har man medvind. Og kaptajnerne fortrak selvfølgelig medvind. I sejlskibenes tid holdt man øje med skyerne og vindretningen, og så kunne man regne ud, hvor et lavtryk kom fra. I dag får vi hjælp af avancerede målinger fra fx vejrballoner og satellitovervågning.
Viden om stormvejr er også vigtig for nutidens skibe
Stormvejr var en af grundene til, at et stort containerskib i efteråret 2024 ændrede kurs og sejlede en stor omvej. Skibet skulle sejle med varer fra Le Havre i Frankrig til New York. Der var lagt en fin direkte rute på 3218 sømil, som svarer til omkring 6.000 km (Sort rute på kortet). Men så fik skibet besked om et uvejr, som lå lige på ruten. Derfor tog turen en helt anden retning, og den blev forlænget til 4832 sømil, som svarer til omkring 9.000 km (Rød rute på kortet). Det er dyrt at sejle så mange ekstra sømil/kilometer. Men det er dyrt – og farligt – at sejle i voldsomt uvejr med et stort containerskib. Der er ikke kun risiko for, at skibet mister nogle af containere med dyre varer. Der er også risiko for, at der sker noget med besætningen eller skibet. På billedet herunder kan du se den rute, som kaptajnen valgte at sejle.
Hvorfor er historiske data om vejret vigtige i dag?
I de gamle skibslogbøger kan vi finde historiske data om vindstyrke og vindretning. Det kan virke ligegyldigt at vide, hvordan vejret var, da de forskellige skibe sejlede rundt i fx 1700-tallet. Men det er det ikke. Viden om historisk vejr kan som nævnt bruges til at justere de klimamodeller, forskerne arbejder ud fra i dag. De gamle data om vindretning kan bruges til at bestemme, hvor højtryk og lavtryk befandt sig på et bestemt tidspunkt. Og ved hjælp af data om vindstyrken og retningen kan vi estimere trykforskellene og dermed styrken af højtryk og lavtryk. Disse data står ikke i de rigtig gamle skibslogbøger, for man begyndte først at måle lufttryk på havet systematisk omkring 1840-erne. Jo mere viden, vi kan få om fortidens vejr, jo mere detaljeret viden kan vi også få om klimaets udvikling. De mange historiske data kan sættes ind i modeller, der kan beregne klimaets udvikling. Modellerne er baseret på de fysiske love. Men med de nye historiske data kan vi ”fodre” modellen med data, som vi ikke tidligere har haft adgang til. Og disse historiske data kan så rent faktisk være med til at gøre prognoserne af de moderne klimamodeller bedre. Her er et eksempel: Lad os sige, at vi har en masse data om vejret på Atlanterhavet. Nu udvælger vi to områder, som vi har data fra. Det er fx data om position, vindhastighed, tryk og temperaturer. Så lægger vi data fra det ene område ind i vores klimamodel og beder computeren beregne, hvordan vejret så må have været det andet sted på Atlanterhavet. Dette sted har vi jo også data fra, så nu kan vi kontrollere klimamodellens beregning. Hvis klimamodellens beregning passer med vores data, så er modellen god. Men hvis den ikke passer med vores data, så kan man justere modellen, så den bedre er i stand til at matche de historiske data, som vi kender. Med større og mere præcis viden om fortidens klima kan vi fx lave nogle beregninger og kurver, som beskriver fortidens klima baseret på virkelige data. Det kan samtidig være med til at forbedre vores klimamodeller, så de kan give os en bedre idé, om hvordan fremtidens klima vil blive.
OPGAVER :
OPGAVE 1: Find et højtryk og et lavtryk
Højtryk og lavtryk måles i måleenheden hektopascal (hPa), som er en måleenhed for tryk. Den anvendes især om lufttryk inden for meteorologi. (Hektopascal er 100 pascal). Brug linket her og prøv at finde ud af, hvordan vinden blæser omkring Danmark lige nu: WEBSITE MED REALTIMEVIND
Lav et screendump og vis, hvor der er højtryk og lavtryk i nærheden af Danmark.
OPGAVE 2: Kan du finde højtryk og lavtryk udenfor?
Observationer uden for:
1. Gå uden for og stil dig med vinden i ryggen en dag, hvor det blæser.
2.Noter den styrke, du fornemmer på vinden. Føler du, at vinden er let eller kraftig?
3. Noter også, hvilke veje eller bygninger, der er til højre og til venstre for dig, når du står med vinden i ryggen. Det skal være ting, som du kan finde på et kort bagefter.
Notater inden for
4. Indtegn din placering på et kort. Indtegn også din retning – altså hvilken vej kiggede du?
5. Nu kan du indtegne på kortet, hvor du mener højtryk og lavtryk ligger.
6. Sammenlign med et aktuelt vejr kort fra DMI:
https://www.dmi.dk/vejrkort
Gå ind unde fanen med Lufttryk.
7. Du kan også bruge linket her til at tjekke placering af højtryk og lavtryk:
https://earth.nullschool.net/#current/wind/surface/level/orthographic=19.13,55.18,4418
STJERNERNE VISER VEJ - NAVIGATION UDEN GPS
STJERNERNE VISER VEJ - NAVIGATION UDEN GPS
Året er 1756. Det er nat, og du er sejlet fra land for tre dage siden. Du er kaptajn og har hverken GPS eller telefon til at hjælpe dig med at finde ud af, hvor du er. Det er nat på havet men stjernerne lyser over dig. Hvordan kan du finde vej?
Om natten kan du navigere efter Nordstjernen
Før i tiden måtte man sejle efter stjernerne, når de var synlige og Solens højde på himlen om dagen. Det krævede dog, at det var klart vejr.
Når skibe sejlede om natten, navigerede de efter Nordstjernen – når det var stjerneklart, og man var på den nordlige halvkugle.
Her fra Jorden ser det nemlig ud som om, Nordstjernen altid står samme sted, mens de andre stjerner flytter sig. Det er, fordi Jorden drejer om sin egen akse, og fordi Nordstjernen befinder sig tæt på retningen for Jordens akse og dermed omdrejningspunkt. Derfor kan den bruges af besætningen på skibe til at fastlægge retningen mod nord. Nordstjernen kaldes også Polarstjernen. På den sydlige halvkugle navigerer man efter stjernebilledet Sydkorset.
HVAD ER KLIMAMATCH?
Klimamatch er en konkurrence, et spil, et læringsmiljø lavet primært til udskolingen af DMI og Rigsarkivet i samarbejde. Deltagelse og udnyttelse er gratis.
Læs mere her
Nordstjernen kan vise breddegraden
Nordstjernen kan også bruges til at bestemme, hvilken breddegrad man befinder sig på. Nordstjernen står nemlig ikke lige højt over horisonten alle steder. Hvis man sejler mod nord, kommer den højere op på himlen, og hvis man sejler mod syd, kommer den til at stå lavere på himlen. På den måde kan man bruge Nordstjernens højde over horisonten til at afgøre, hvilken breddegrad man befinder sig på.
Om dagen kan du navigere efter Solen
Om dagen kan man ikke se stjernerne. Derfor måtte man tidligere navigere efter Solen.
Vi siger fx, at Solen står op i øst og går ned i vest. Så, hvis du står et sted en tidlig morgen og kigger mod solopgangen, kigger du mod østlige retninger. Og modsat – står du samme sted en aften og nu kigger mod solnedgangen, kigger du denne gang mod vestlige retninger. Prøv derhjemme en dag.
Solens højde på himlen giver også en idé om, hvor langt mod nord, du befinder dig.
Når Solen står højst på himlen et bestemt lokalt sted, siger man, at den kulminerer. Når Solen kulminerer på den nordlige halvkugle, er retningen til Solen mod syd. Når Solen kulminerer på den sydlige halvkugle, er retningen til Solen mod nord.
Jo tættere på klokken 12, lokal tid, jo højere står Solen på himlen. Men højden på himlen er forskellig afhængigt af, hvor du befinder dig på Jorden. Jo tættere mod ækvator, desto højere står Solen på himlen. Jo tættere på Nord- og Sydpolen du er, desto lavere står Solen på himlen. Hvis du er nord for den nordlige polarkreds, står Solen ikke op om vinteren (polarnat), og den går ikke ned om sommeren (midnatssol). Når du skal navigere, skal du altså også vide, hvad tid på døgnet, det er, når du måler Solens højde.
Årstiden har også en betydning. Om vinteren står Solen lavere på himlen end om sommeren, og forskellen er større, jo længere væk fra ækvator man er.
Længdegrader og breddegrader
Du skal have styr på to ting, for at finde ud af, hvor du er på havet:
• Breddegraden: Hvor langt mod syd eller nord er du?
• Længdegraden: Hvor langt mod øst eller vest er du?
Breddegraden fortæller dig, hvor langt mod syd eller nord du befinder dig
Der findes en formel, man kan anvende til at finde den breddegrad, man befinder sig på:
Breddegrad = 90° – Solens højde i grader + Solens deklination i grader
Solens højde i grader: For at finde den breddegrad, du befinder dig på, skal du altså måle Solens højde præcis ved middagstid, kl. 12, når den står højest på himlen. Nu skal du bestemme den vinkel, der er mellem Solen og horisonten. Denne vinkel kan man finde ved hjælp af et instrument, der hedder en Sekstant. Man kan også finde den i en tabel. Og endelig kan du finde den med metoden, der er beskrevet her i afsnittet, men husk, den er upræcis. OG – HUSK, at du skal bruge solformørkelsesbriller, hvis du skal se direkte mod Solen! Solens deklination kan du finde i grafen nedenfor.
Længdegraden fortæller, hvor langt mod øst eller vest du befinder dig
Det var først omkring 1750, at man fandt en metode til præcist at bestemme længdegraden, så man kunne orientere sig korrekt i forhold til øst og vest. Problemet er nemlig, at Solen står højest på himlen (kulminerer) på forskellige tidspunkter, afhængigt af hvor man er. For eksempel kulminerer Solen én time senere (=1 tidszone), hvis man befinder sig 15° længere mod vest (fordi 24 tidszoner er 15°*24=360°).
Den eneste mulighed for at finde ud af hvor (cirka) man befandt sig, var ved hjælp af denne ligning:
Den distance man har sejlet = skibets hastighed × tid. 6 Med andre ord: Hvis man kender det præcise tidsrum, man har sejlet, og skibets hastighed, kan man beregne den afstand man har tilbagelagt. Skibets hastighed blev dengang målt med et instrument, som kaldes en log. Tiden bestemte man med hjælp af et sandur (et timeglas), som dog ikke er særligt præcist. Så problemet med at bestemme længdegraden var i virkeligheden et spørgsmål om præcis tidsmåling.
Ordet navigation kommer oprindelig fra skibsfart – og sprogligt stammer det fra latin, hvor ’navis’ betyder skib, og ago betyder ”jeg leder eller fører”.
Illustrationen viser de forskellige retninger, man kan se på et kompas på engelsk, her er de danske:
N=Nord
NØ=Nordøst
Ø=Øst
SØ=Sydøst
S=Syd
OPGAVER :
Løs ca. 50 % af opgaverne og din lærer kan udløse 13.000 points i Klimamatch’app’en
Du spørger : Hvad er Klimamatch-app’en? Kig her: SPIL KLIMAMATCH
OPGAVE 1:
Du er faret vild et sted i vildmarken i Norge, uden telefon, eller kompas og det er bælgmørkt. Du skal nordpå.
Hvad kan du gøre for at finde vej i nordlig retning? Nævn min. 1 metode.
OPGAVE 2:
Hvad er dit stjernetegn?
Det er svært at skelne stjerner fra hinanden på himlen. Derfor fandt man på at kalde formationer at stjerner for noget. ‘Den klump stjerner deroppe ligner to fisk’ – og det blev så ‘FISKEN’. Det er det vi kalder stjernebilleder. Astrologi er troen på, at stjernernes position har indflydelse på menneskene og at det er særligt vigtigt hvilket stjernebillede, der var over os i det øjeblik, vi blev født. Det er vores stjernetegn. Find stjernerne i dit stjernetegn og tegn dem som prikker. Tegn derefter figuren (fisken, løven, vædderen eller hvad dit tegn er) udenom. Bemærk at stjernetegn tit skrives på latin (FISKEN = PISCES).
OPGAVE 3:
(Denne øvelse skal laves om aftenen / hjemme/ på lejr)
Observer stjernehimlen
Lav en observation hen over en aften, hvor det er stjerneklart. Start med at lokalisere Nordstjernen og læg mærke til hvordan de andre stjerner synes at bevæge sig rundt om den hvis du f.eks. kigger igen 2 timer senere.
Prøv at finde stjernebillederne Cassiopeia og Karlsvognen.
OPGAVE 4:
(Denne øvelse skal laves om aftenen / hjemme/ på lejr)
Hvor højt står Nordstjernen?
Gå ud en aften, hvor det er stjerneklart og bedøm, hvor højt Nordstjernen står derfra, hvor du er. Brug metoden, der er beskrevet her på siden.
FAKTABOKS
MÅL BREDDEGRAD MED HÆNDERNE OG NORDSTJERNEN
Sådan gør du: Du knytter dine hænder og starter med at holde f.eks. den venstre i vandret position med tommelfingeren opad. Derefter placerer du den knyttede højre hånd ovenpå den venstre -også med tommelfingeren opad. Og sådan fortsætter du med at skifte, til du rammer Nordstjernen. En hånd svarer ca. til 10 grader – dvs. hvis du har skiftet hånd 4 gange, vil stjernen være ca. 40° over horisonten.
Hvis du er i Danmark (ca. breddegrad 56° nord), skal du stable ca. 5-6 knytnæver fra horisonten op til Nordstjernen. Ved breddegrad 0 grader på Ækvator vil Nordstjernen være ved horisonten, og ved Nordpolen 90 grader ville den være lige over hovedet.
Du kan bruge samme metode med solen (husk brille!) og andre stjerner men det kræver du kender deres position.
