SPLITTE MINE BRAMSEJL – VINDENS HASTIGHED
I 1711 er sejlskibet ‘Kong David’ på vej til Bornholm, da det blæser op. Skibet er tungt lastet med øl, og det sejler faretruende tæt på klippeøens kyst. Tidligt om morgenen, mandag den 17. august 1711 går det galt. Skibet bliver kastet op på land i Sæne Vig ved Hammeren. Besætningen begynder at losse en del af øllet af skibet ved hjælp af små både. De knokler helt frem til søndag, men nu skifter vinden retning, og den bliver endnu kraftigere, så skibet til sidst bliver slået i stykker på stranden.
Når man sejler med sejlskibe, er vinden altafgørende. Dengang var der kun sejlskibe og en storm kunne have katastrofale følger. Skibe kunne forlise, så mandskabet druknede, og varerne gik tabt. Det kunne også være et problem, hvis det var vindstille, fordi det satte en stopper for al bevægelse, så skibet ikke kunne komme frem med varerne. Det kunne så også medføre, at man løb tør for mad og vand. Kaptajner gik derfor meget op i, hvordan de kunne forudse, hvordan vinden ville opføre sig. Og ud fra det forsøgte de at planlægge deres rejse.
HVAD ER KLIMAMATCH?
Klimamatch er en konkurrence, et spil, et læringsmiljø lavet primært til udskolingen af DMI og Rigsarkivet i samarbejde. Deltagelse og udnyttelse er gratis.
Læs mere her
HVORFOR HEDDER DET ‘SPLITTE MINE BRAMSEJL’?
‘Splitte mine Bramsejl’ er et mildt kraftudtryk. Udtrykket bliver bl.a. brugt af kaptajn Haddock i den danske oversættelse af tegneserien Tintin. På sejlskibe er bramsejlene dem, der er markeret med rød, på illustrationen. Så i en direkte betydning af udtrykket vil det betyde, at disse bramsejl ville blive splittet ad – og det vil være katastrofalt.
Francis Beaufort lavede en skala for vindens hastighed
Det var netop udfordringen med at aflæse vinden, den britiske kaptajn Francis Beaufort forsøgte at løse. I 1805 lavede han sin egen skala for vindens hastighed, og den kom til at hedde Beaufortskalaen. Vindens hastighed måles i meter pr sekund. Det skriver man m/s.
Beaufort-skalaen har 12 trin, og hvert trin var oprindeligt bestemt ud fra, hvordan vinden påvirkede sejlet på et skib. Det højeste niveau på Beaufort-skalaen er 12 – det vil sige, når sejlet ikke længere kan holde. Francis Beaufort beskrev det sådan: “that which no canvas can withstand” (som intet sejl kan modstå).
Vi bruger stadig Beaufort-skalaen, og styrke 12 svarer i dag til orkanstyrke. Ved orkanstyrke blæser det over 32,4 m/s (meter pr sekund). Selvom det er det højeste trin på skalaen, kan det godt blæse kraftigere. De mest kraftfulde vejrfænomener, der findes, er de tropiske orkaner. De kan have vindhastigheder på over 70 m/s.
Du kan se Beaufort-skalaens 12 trin i skemaet herunder. I skemaet er der både en beskrivelse af, hvad man kan observere på land, og hvad man kan observere til havs ved de forskellige vindhastigheder.
I dag bruger mange kaptajner stadig bølgehøjden som pejlemærke for, hvor meget vind der er. Skibsbesætningen holder fx godt øje med, om der er små krusninger på overfladen, om der er hvidt skum på bølgerne, eller om skum og bølgesprøjt generer for udsigten.
BEAUFORT-SKALAEN
Svært at se på skærmen?: Beaufortskala-som-pdf
| Beaufort tal | Betegnelse | Vindhastighed (m/s) | Effekt på havet | Effekt på land | Betegnelser for de sejl, der passer til vinden | ||
| 0 | Stille | 0-0.2 | Spejlblankt hav | Røg stiger lige op. | Stille
Ingen sejl, for der kan ikke komme vind i sejlene. |
||
| 1 | Næsten stille | 0.3-1.5 | Små krusninger | Røg viser netop vindens retning. | Blaff
Sejl, der blev brugt, når vinden var svag. |
||
| 2 | Svag vind | 1.6-3.3 | Små bølger | Små blade bevæger sig. | Bramsejl
Blev brugt i medvind eller let vind, hvor vinden skulle udnyttes bedst muligt. |
||
| 3 | Let brise | 3.4-5.4 | Mere tydelige bølger | Blade og små kviste bevæger sig. Vimpler løftes. | Bramsejl
Blev brugt i medvind eller let vind, hvor vinden skulle udnyttes bedst muligt. |
||
| 4 | Jævn brise | 5.5-7.9 | Små, men længere bølger | Støv og papir løftes. Miindre grene bevæger sig. | Mærssejl
Mærssejl er et af de store sejl, der sidder over storsejlet på en mast. |
||
| 5 | Frisk brise | 8.0-10.7 | Moderat store bølger | Små løvtræer svajer lidt. | Rebet Mærssejl
Et rebet sejl er gjort mindre ved at folde det op og binde det fast, så vindpåvirkningen bliver mindre. |
||
| 6 | Hård brise | 10.8-13.8 | Store bølger, skumtoppe | Store grene bevæger sig | Torebet Mærssejl
Et torebet sejl er gjort endnu mindre end et rebet sejl. Se ovenfor. |
||
| 7 | Stiv kuling | 13.9-17.1 | Høje bølger, meget skum | Større træer bevæger sig. Det er trættende at gå mod vinden. | Trerebet Mærssejl
Et trerebet sejl er rebet tre gange fordi vinden er kraftig. Se også ovenfor. |
||
| 8 | Hård kuling | 17.2-20.7 | Meget høje bølger, skum driver | Kviste og grene knækker af. Det er besværligt at gå mod vinden. | Klosrebet Mærssejl
Et klosrebet sejl er rebet så meget som muligt for at forhindre, at man mister kontrollen med skibet under hårde vejrforhold. |
||
| 9 | Storm | 20.8-24.4 | Store bølger, søsprøjt | Store trene knækker af, og tagsten blæser ned. | Undersejl | ||
| 10 | Stærk storm | 24.5-28.4 | Meget store bølger, meget søsprøjt | Træer rives op med rode, og der er betydelige skader på huse. | Undersejl | ||
| 11 | Orkanagtig storm | 28.5-32.6 | Ekstremt store bølger, dårlig sigtbarhed | Der er mange ødelæggelser. | Flyvende Storm
Vinden er for kraftig til at sætte sejl. |
||
| 12 | Orkan | 32.7+ | Voldsomt hav, totalt kaos | Der er voldsomme ødelæggelser. | Orkan
Vinden er for kraftig til at sætte sejl. |
OPGAVER
Laver I mindst 50% af disse opgaver kan din lærer udløse 10.000 points i Klimamatch-webapp’en og jeres chancer for at vinde 1. (25.000 kr.) eller 2. præmie (5000 kr.) er endnu større.
Opgave 1:
Udforsk Beaufort-skalaen. Gå udenfor og vurder vindhastigheden ud fra det, I kan se på træer og blade. Hvor på Beaufortskalaen er vinden lige nu? Tjek evt. på DMIs hjemmeside, om jeres observationer passer med vejrmeldingen.
Opgave 2:
Lav jeres egen beskrivelse af Beaufort-skalaens trin. Hvad ville I omsætte Beaufort-skalaens trin til, hvis I skulle vælge ting fra jeres egen hverdag, som fx:
Trin 1: Et flag hænger helt slapt ned.
Trin 4: Slikpapir i skolegården flyver lidt rundt. Find gerne på flere og placer dem i en skala, I selv har opstillet.
Opgave 3:
3.1 Tjek tallene i faktaboksen. Hvordan kommer man frem til at 315 km / t = 87,5 m/s 380 km/t = 105 m/s
3.2 Omregn vindhastigheden ”70 meter pr. sekund” til kilometer i timen.
3.3 Sammenlign vindens hastighed med bilernes fart på en motorvej.
Opgave 4:
(se tegning med sejl nederst på siden)
Hvilke sejl passer til hvilke vindstyrker? I ældre skibsjournaler skrev man næsten altid, hvilke sejl man havde sat. Så kunne man dokumentere, at man ikke havde brugt de forkerte sejl til den aktuelle vindstyrke. Hvis man havde sat forkerte sejl, kunne det gå gruelig galt. Så man skulle virkelig forstå vindens og sejlenes samspil.
Hvis man satte for få sejl i forhold til, hvor meget det blæste, kom man ikke frem. Hvis man satte for mange sejl i forhold til, hvor meget det blæste – så kunne man risikere, at masten eller masterne knækkede eller skibet kæntrede. For jo flere sejl, desto større areal bliver udsat for vind, og desto mere udfordrer man masten.
4.1. Kig på Beaufort-skalaen og notér, hvilke sejl der skal sættes, hvis vindstyrken er 3.Husk, at man sætter sejlene ”nedefra”, så hvis du skal sætte nogle af de øverste sejl, så skal du også have de nederste med.
4.2. Vælg selv en vindstyrke og sæt sejl. Beskriv også havet.
FAKTABOKS
Den højeste vindhastighed frem til i dag
Den højeste vindhastighed frem til 2013 blev observeret i tyfonen Haiyan: 315 km i timen (87.5 m/s) med vindstød op til 380 km i timen (105.5 m/s). En tyfon er det samme som en orkan i de tropiske sydøstasiatiske områder.
1: Skyskraber
Det øverste sejl på masten, bruges i let vind.
2: Boven Bramsejl
Lige under skyskraberen, også et letvindssejl.
3: Bramsejl
Sidder under boven bramsejlet og bruges til at øge sejlarealet ved let vind.
4: Mærssejl
Placeret midt på masten, et vigtigt sejl for fremdrift.
5: Undersejl
Det nederste råsejl, som giver mest kraft til skibet.
6: Fok
Et trekantet forsejl.
7: Klyver
Et endnu længere fremadgående forsejl, brugt til at forbedre fart og stabilitet.
