LÆRINGSMATERIALE

Nedenstående er en beskrivelse af det læringsmateriale, der senest bliver frit tilgængeligt d. 25/8-2025. Materialet er udarbejdet af DMI og Rigsarkivet samt to læringskonsulenter. Vi kalder kapitlerne i læringsmaterialet for ‘Boostere’, for hvis du har tilmeldt din klasse Klimamatch og bruger hele eller dele af en Booster tildeles du under din profil en masse point til din klasses samlede points. De andre points fåes ved at swipe klimadata til klimaforskningen.

GRATIS LÆRINGSMATERIALE
TILGÆNGELIGT NU:

STJERNERNE VISER VEJ – NAVIGATION UDEN GPS

Hvordan kunne man navigere og finde vej på havet i gamle dage? Man sejlede efter stjernerne – og Solen. Lær at finde vej uden instrumenter.
Fagområder: historie, astronomi og matematik
Boosterpoints: 13.000

Sejlskib i storm med besætning hængende i sejl.

SPLITTE MINE BRAMSEJL – VINDENS HASTIGHED

Ødelagte sejl, død og forlis kunne være resultatet, hvis man satte de forkerte sejl til søs. Lær om Beaufort-skalaen og prøv selv at beskrive vindens hastighed med dine egne ord.

Fagområder: historie og matematik
Boosterpoints: 10.000

VIND OG TRYKSYSTEMER

Hvad er højtryk og lavtryk og hvilken betydning har viden om vind og tryksystemer når man skal navigere et skib på havet.
Fagområder: historie, fysik / (kemi) og matematik
Boosterpoints: 10.000

KAPITLER DER ÅBNES I AUGUST:

HVAD ER EN SKIBSJOURNAL?

Skibsjournaler indeholder værdifulde data. Hvad skriver søfolk i skibsjournalerne, og hvordan kan de historiske data fra de gamle skibsjournaler være med til at kvalificere de klimamodeller, vi bruger i dag?
Fagområder: historie og geografi.

LAURA MÆRSK – PÅ VEJ MOD GRØNNE CONTAINERSKIBE?

Energi og brændstoffer spiller en stor rolle for skibstrafik i dag. Hvordan kan fremtidens skibstrafik bliver mindre klimabelastende, end den er i dag? Det kan historien om skibet Laura Mærsk give nogle bud på.

Fagområder: historie, (fysik) / kemi og geografi.

SEKS VILDE VEJRHISTORIER

Støvstorme, askeskyer og gigantiske oversvømmelser - vejret har altid udfoldet sig på vilde måder, men nogle begivenheder har påvirket verden mere end andre. Læs om, hvordan særlige historiske vejrfænomener fik betydning for nutiden.

Fagområder: historie og geografi.

TREKANTSHANDLEN – EN FORRETNING MED VIND I SEJLENE

Trekantshandel havde stor betydning for Danmarks økonomi. Men hvordan opstod trekantshandlen, og hvordan var Danmark involveret i disse handelssamarbejder, da De Vestindiske Øer var under dansk herredømme?
Fagområder: historie, geografi og matematik

HVOR VAR DE? HVOR ER DU?

Historien om to danske slaveskibe, der sejlede forkert og endte hundreder af kilometer fra deres bestemmelsessted, hvor slaverne slap væk. Hvilke udfordringer var der med at navigere, før man fik moderne navigationsudstyr, og hvor galt kunne det gå, når man sejlede over store afstande 1700-tallet? Hvordan finder du selv vej?

Fagområder: Tema vedrørende klima samt fagene historie, geografi og fysik.

DE DANSKE BØRNESLAVER

Danmark anvendte danske borgere / straffefanger, herunder børn, som slaver i kolonierne i midten af 1700-tallet. De blev sejlet over store afstande fra Danmark til De Vestindiske Øer. Hvilke paralleller kan der trækkes fra historiens slaver til nutidens debatter om børnearbejde i den tredje verden? Og hvor meget arbejder I i en almindelig dansk klasse?
Fagområder: historie, geografi og samfundsfag.

Privacy Preference Center